Politiker udsat for voldsomt indbrud og hærværk

Forskanser sig nu bag alarmer og overvågningskameraer

Alt var spredt rundt og ødelagt på kontoret. Privatfoto
Alt var spredt rundt og ødelagt på kontoret. Privatfoto

Byrådspolitiker og folketingskandidat Susanne Dyreborg fra Dansk Folkeparti agter nu at forskanse sig bag overvågningskameraer og alarmsystemer, efter at hun to gange indenfor kort tid har været udsat for indbrud og hærværk.

I påsken blev Susanne Dyreborg, der bor sammen med sin mand i udkanten af Esbjerg kommune, udsat for et voldsomt indbrud, mens de var i sommerhus.

- Hoveddøren stod vidt åben, da vi kom hjem. Inde i huset var alt gennemrodet og mange ting smadret. Mange af mine ting, der har med mit politiske arbejde at gøre, var smidt rundt eller ødelagt. I begyndelsen tænkte jeg, at der var tale om et voldsomt indbrud. Men da betjenten spurgte mig, om nogen har et horn i siden på mig, kom jeg til at tænke på, at der muligvis er tale om hærværk.

Tyvene gik hårdt til værks i stuen. Privatfoto
Tyvene gik hårdt til værks i stuen. Privatfoto
 

Betjenten kom da også med en bemærkning om, at det lignede hærværk. Måske er det begyndt som et almindeligt indbrud, og så har det udviklet sig, da tyvene har fundet ud af, hvem jeg er, fortæller Susanne Dyreborg til Ekstra Bladet.

Ifølge Susanne Dyreborg ser det nemlig ud som om, at gerningsmændene ikke blot har haft travlt med at rode tingene igennem.

- De har været ude på at lave maksimal ødelæggelse, mener politikeren, der er viceborgmester i byrådet i Esbjerg.

Byrådspolitiker og folketingskandidat Susanne Dyreborg fra Dansk Folkeparti. Privatfoto
Byrådspolitiker og folketingskandidat Susanne Dyreborg fra Dansk Folkeparti. Privatfoto
 

I mandags havde gerningsmænd så skruet Susanne Dyreborgs valgplakater af en trailer, som stod lovligt parkeret på ægteparrets grund ud mod hovedvej A11.

- Det kræver særligt værktøj at skrue plakaterne ned. Der er nemlig et specielt gevind på skruerne, fortæller politikeren.

Fire valgplakater blev mandag fjernet fra politikerens trailer, som holdt parkeret på hendes grund. Privatfoto
Fire valgplakater blev mandag fjernet fra politikerens trailer, som holdt parkeret på hendes grund. Privatfoto
 

Det er jv.dk, som har bragt historien frem. Blandt de stjålne ting er møbler, figurer fra Royal Copenhagen, Kay Bojesen, ure, lamper, vin og chokolade. Også værktøj er blevet stjålet. 

Susanne Dyreborg siger, at hun ikke lader sig skræmme af de to tilfælde.

- Nej, det gør jeg bestemt ikke. Men jeg tænker mig om. Jeg har valgmateriale på min bil, og nu åbner jeg også en valgbutik inde i Esbjerg. Jeg håber bestemt ikke, at der også kommer hærværk her. Det er jo trist, at man ikke kan diskutere politik uden at gå til håndgribeligheder. Tonen er blevet meget hård. Måske skyldes det de sociale medier, siger Susanne Dyreborg.

Privatfoto
Privatfoto
 

Ægteparret Dyreborg har allerede besluttet at sætte overvågningskameraer op og få installeret alarmer i deres private bolig efter indbruddet.

- Det er desværre nødvendigt. Jeg håber ikke, at jeg også skal til at sikre min valgbutik, lyder det fra Susanne Dyreborg.

656 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere