Der må ny lovgivning til, siger politikerne, som kalder det hjerteløst, at Nette Bruun blev frataget sine børnepenge, da hendes to døtre Yasmin og Sarah blev bortført af pigernes far.
- Det er en helt urimelig situation, familien bliver bragt i, siger Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti, som vil bede socialminister Manu Sareen om en redegørelse.
- Hvis svaret fra socialministeren er, at sådan er loven, og sådan vil man praktisere den, så er der mildest talt plads til forbedring.
TV: Lettet mor efter kidnapning: Børnene har det godt
Også Venstre-politikeren Ellen Trane Nørby kalder behandlingen af Nette Bruun for langt ude.
- Jeg synes, det virker hjerteløst, og det er et eksempel på, at der fortsat er myndigheder, der glemmer at forholde sig til, hvilken frygtelig situation forældre, der har fået bortført børn, står i, siger hun.
Kræver lovændring
Socialminister Manu Sareen (R) har ikke været involveret i sagen, men siger i et skriftligt svar til Ekstra Bladet:
- Jeg kender jo kun sagen fra Ekstra Bladets omtale. Min umiddelbare reaktion er, at moderen selvfølgelig har mulighed for at klage over den afgørelse, hun har modtaget. Jeg har i dag bedt mine embedsmænd se på, om sagen giver anledning til flere overvejelser.
SF: Vi skal gøre alt for at få Sarah og Yasmin hjem
Og hvis Manu Sareen ikke gør mere, vil Peter Skaarup kræve en lovændring.
- Så er der brug for et politisk flertal, og det kunne jo så betyde, at der kunne komme en lovændring, eller at man tilføjede noget til loven, siger Peter Skaarup.
- Det må og skal kunne gøres anderledes.
Efter loven
Advokat Laue Traberg Smidt forklarer til Ekstra Bladet, at det er helt efter bogen, når kommunen fratager moderen børnepengene.
- Det står i loven. Hvis ikke hun har udgiften, så får hun heller ikke børnepengene. Det er jo penge til børnene.
- Kommunen ville administrere loven forkert, hvis de gav hende børnepenge, og så får kommunen problemer med Statsforvaltningen.
Og i loven om børnetilskud står der, at man som forældre ikke er berettiget til børnepenge, når børnene opholder sig i udlandet.
Mors mirakel: Bortførte børn hjem til Danmark
Men den forklaring er Peter Skaarup ikke tilfreds med.
- Der er i hvert fald den mulighed, at man bare udviser god, gammeldags konduite og lige klapper hesten, inden man står klar med kongens foged.
Danmark kan ikke være det bekendt
Nette Bruun er forarget og vred over den behandling, de danske myndigheder har givet hende, siden hendes børn blev bortført af deres far.
Hun stiller sig dybt uforstående over for signalet om, at hun ikke længere er mor – og dermed ikke længere er berettiget til børnepenge.
- Hele vejen igennem har det været sådan. Og jeg synes ikke, at Danmark kan være det bekendt.
Dybt ulykkelig
I et opkald fra Københavns Kommune fik hun to uger efter bortførelsen at vide, at hun ikke var berettiget til at få børnepenge, idet hun ikke længere havde børnene hos sig.
Mors mareridt: Bortført af far til Egypten
Nette Bruun kunne søndag eftermiddag så endelig bringe sine bortførte døtre hjem fra Egypten, men undervejs i forløbet har hun været dybt ulykkelig og frustreret over Danmarks håndtering af hendes sag.
Og selv om der er blevet lukket for børnepengene, så har hun fortsat skullet betale for fritidshjem og daginstitution for at sikre sig en plads til pigerne.
- Ja, den kører jo bare på pbs fra Københavns Kommune. Jeg har bare betalt og betalt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.