Politikere om transkønnede børn: - Stop behandling med hormoner

I DR dokumentaren 'Jeg vil ikke være pige, mor' følger man 11-årige Kim. Han er den yngste i Danmark, der er i gang med en behandling, der standser kroppens udvikling som pige.

Udsendelsen har sat en heftig debat igang. 

Lægerne kender ikke de fysiske konsekvenser af hormonbehandling til børn og unge. Samtidig kan indgrebet forbedre børnenes livskvalitet.

- Vi ved, at det har en voldsom psykologisk slagside for de her børn og unge at begynde at udvikle sig i en uønsket retning biologisk, fortæller Helge Sune Nymand, næstforperson hos Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn.

- Det kan lede til angst, depression, selvmordsforsøg og så videre, siger han.

Alligevel ønsker en række politikere at sætte en aldersbegrænsning for behandlingen på 18 år.

- Vi synes, det er for tidligt at starte en irreversibel behandling af børn, når man ikke ved, hvilke konsekvenser det vil have for den pågældende i fremtiden, lyder det fra Liselott Blixt, sundheds- og psykiatriordfører i Dansk Folkeparti.

Dilemma
Lægerne og Sundhedsstyrelsen ved, at hormonbehandlingen kan have fysisk negative bivirkninger. De præcise langsigtede konsekvenser kender man ikke.

Samtidig viser studier og erfaringer, at de transkønnede børn og unge lever med en væsentlig nedsat livskvalitet. Et nyt studie udarbejdet af Statens Serum Institut og Aalborg Universitet har blandt andet vist, at hver fjerde transkønnede forsøger selvmord.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Til Ekstra Bladet har transkønnede Rasmus Berg Jacobsen på 31 fortalt, hvordan han forsøgte selvmord under puberteten, fordi hans krop forandrede sig i en forkert retning.

- Det var først, da jeg blev teenager, og min krop begyndte at udvikle sig, at det blev et problem, fortæller Rasmus, som først startede i hormonbehandling som 26-årig.

- Første gang, jeg forsøgte at begå selvmord, var jeg omkring 15-16 år. Og siden da skete det regelmæssigt, at jeg forsøgte at tage mit eget liv.

Se også: Behandling til transkønnede børn: - Kan forhindre selvmord

DF: - Stop behandling

Flere partier er tvivl om, hvad de mener, og vælger at læne sig op ad Sundhedsstyrelsens vurdering. Hos Dansk Folkeparti er holdningen dog klar.

- Vi mener ikke, at der skal tilbydes hormonbehandling til børn og unge under 18 år, fortæller sundheds- og psykiatriordfører Liselott Blixt. 

Og hvad med det modargument, at børnene har en væsentligt forringet livskvalitet – blandt andet grundet de uønskede fysiske forandringer, de gennemgår under puberteten?

- Vi skal tage hånd om deres usikkerhed. De vil, selv efter hormonbehandling, komme i krise eller møde andre udfordringer, der skal håndteres.

- Det er forkert at give dem et valg, der er så stort, som hvilket køn de vil være. Der vil samtidig også være nogen, der fortryder.

Dansk Folkeparti vil derfor tage sagen op med sundhedsministeren, Magnus Heunicke, når de holder møde med Etisk Råd næste år.

Ikke for børn
Efter historien om 11-årige Kim, der behandles med stophormoner, har også Mette Abildgaard fra Konservative udtalt på Facebook, at hun er imod behandlingen.

'Man svigter simpelthen sit barn, hvis man lader det påbegynde et kønsskifte som 11 årig!' skriver hun.

'I den alder er man måske i stand til at vurdere, hvad man vil have til aftensmad og til nøds, hvornår man vil i seng, men på ingen måde hvilket køn man vil have resten af sit liv. Det er så stort og eksistentielt et spørgsmål, at det ikke er for børn,' slår hun fast i opslaget.

Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn ser anderledes på det.

- Dem, der debatterer det her, er ikke nødvendigvis dem, som ved mest om det. Lægerne vurderer jo ikke, at det er usundt at tage stophormoner. De siger bare, at vi ikke har 70 års erfaring med det, så vi kan ikke med sikkerhed sige, hvad de langsigtede konsekvenser er, siger næstforpersonen i foreningen, Helge Sune Nymand.

- Jeg vil råde politikerne til at tale med fagpersonerne og de børn og unge, det handler om.  

Hvor mange fortryder et kønsskifte?

- Grundige studier viser, at vi er helt nede på 0,4 procent, som gennemfører en hormonel transition og efterfølgende vælger at gå tilbage. Og mange af dem begrunder beslutningen med, at de ikke bliver mødt med anerkendelse i samfundet efter deres skift.  

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsministeren, Magnus Heunicke (S).