Politisk plakat-ballade: - Under lavmålet

En lokalafdeling fra Enhedslisten ønsker Radikale Venstre ud af Folketinget, og det er ikke just gået rent ind

Budskabet svarede ikke længere til virkeligheden, forklarer Reinout Bosch. Han siger, at udsagnet ikke er et udtryk for afdelingens holdning i dag. Privatfoto
Budskabet svarede ikke længere til virkeligheden, forklarer Reinout Bosch. Han siger, at udsagnet ikke er et udtryk for afdelingens holdning i dag. Privatfoto

'Efter regnvejr kommer solskin', lyder en Giro 413-sang.

Men der er ingen solskin at se, da en kampagne fra Enhedslisten med et skyts rettet mod Radikale Venstre netop er kommet frem i lyset, efter sommerregnen har vasket den oprindelige plakat af.

Og inde bag gemte der sig således følgende budskab.

'De Radikale ud af Folketinget', står der på en plakat, der i øjeblikket hænger rundt omkring på Nørrebro og Nordvest i København. Afsenderne er Enhedslistens lokalafdeling i Nordvest, og budskabet huer ikke ligefrem for Radikale Venstres retsordfører, Kristian Hegaard.

Ekstra Bladet har ringet til Kristian Hegaard, og han er noget forundret over plakatens ordlyd.

- Det er godt nok under lavmålet, synes jeg. Enhedslisten er nogle, vi plejer at samarbejde med, så ligefrem at ønske os ud af Folketinget er en rabiat udmelding, fortæller Kristian Hegaard.

Enhedslistens lokalafdeling i Nordvest planlægger ikke at undskylde for plakaterne. Privatfoto
Enhedslistens lokalafdeling i Nordvest planlægger ikke at undskylde for plakaterne. Privatfoto
 

Men budskabet skulle slet ikke have været til offentligt skue. Det forklarer Reinout Bosch, der er talsperson for Enhedslisten Nordvest.

Plakaten er et levn fra forhandlingerne om en boligaftale i januar, lyder det.

- Det jeg kan forestille mig, der er sket, er, at nu hvor der er gået så mange måneder, har vind og vejr hærget plakaterne, og så er det øverste lag blevet skrællet af, siger Reinout Bosch ifølge Ritzau.

Grunden til, at der overhovedet er noget at reagere på, er formentlig, at forbipasserende indtil nu er blevet mødt med et andet budskab fra plakaterne - nemlig 'Fuck Blackstone'.

Da der i vinter var forhandlinger om en boligaftale, som skulle sætte ind over for boligspekulanter, var der udsigt til en aftale med alle regeringens støttepartier - Enhedslisten, Radikale Venstre, SF - samt Alternativet.

Kristian Hegaard. Arkivfoto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix/
Kristian Hegaard. Arkivfoto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix/
 

I den sidste fase besluttede Radikale Venstre at forlade forhandlingerne, og pludselig var der lange udsigter til en aftale.

Det var her, Enhedslistens lokalafdeling udviklede plakaten.

Vil ikke undskylde
- Det står i proportion til det, at vi syntes, det var ret voldsomt, at man (Radikale Venstre, red.) ikke ville gå med i en aftale og regulere det her arbejde efter to år med masser af historier om, hvordan folk blev udplyndret af bolighajer, siger Reinout Bosch.

'De Radikale ud af Folketinget' blev i stedet dækket med et stykke papir med ordene mod Blackstone. Et selskab, der er blevet kritiseret for at opkøbe boliger i København, renovere dem og derefter sætte huslejen op.

Budskabet svarede ikke længere til virkeligheden, forklarer Reinout Bosch. Han siger, at udsagnet ikke er et udtryk for afdelingens holdning i dag.

- Man finder nogle plakater, der har hængt i gadebilledet i mange måneder, og efter at det er blevet forandret, reagerer man, siger han og tilføjer, at afdelingen ikke har planer om at undskylde for plakaterne.

Enhedslisten på Christiansborg udtaler, at man ikke kender til plakaterne.

300 kommentarer
Vis kommentarer