Populær dansk søgemaskine solgt for milliarder

The Priceline Group køber Momondo for 3,8 milliarder kroner

Administrende direktør i Momondo Pia Vemmelund. (Foto: Presse/Momondo)
Administrende direktør i Momondo Pia Vemmelund. (Foto: Presse/Momondo)

Amerikanske The Priceline Group køber Momondo Group for 550 millioner dollar - hvilket svarer til 3,8 milliarder kroner. Det bekræfter PR Manager hos Momondo Lasse Skole Hansen over for Ekstra Bladet.

Den danske rejsesøgemaskine kommer derfor i selskab med andre større brands, så som Booking.com, der også ejes af det amerikanske selskab.

- Det har været en fantastisk rejse siden vi i 2006 startede momondo i Danmark. Vi startede som et lille team med en stor vision om at gøre rejsesøgning tilgængelig for alle, og siden er vi blevet købt to gange, senest af den amerikanske kapitalfond Great Hill Partners. Hver gang er vi blevet stærkere og har fortsat med at udbygge vores produkter globalt, udtaler administrerende direktør, Pia Vemmelund, i en mail til Ekstra Bladet.

På sitet kan man søge og filtrere flyrejser. (Screendump/Momondo)
På sitet kan man søge og filtrere flyrejser. (Screendump/Momondo)

'Nyt kapitel'
Momondo Group ejer ud over Momondo, der blev stiftet i København i 2006, også platformen Cheapflights og momondo.pro.

- Dagens nyhed om, at vi bliver købt af The Priceline Group og bliver en del af KAYAK, er endnu et spændende nyt kapitel, hvor vi nu vil blive en del af et internationalt team med fantastiske produkter. Vi ser frem til de nye muligheder salget giver Momondo, og til at fortsætte med at bygge på vores succes som dansk virksomhed.

 (Foto: Screendump)
(Foto: Screendump)

Selskabet har omkring 300 ansatte i London, København og Boston.

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere