Populær restaurant sælges omgående efter tragedie

Konens død betyder, at Brian Larsen nu sælger parrets livsværk, der i årevis har haft gæster fra hele landet

Røgeriet i Bogense skal have ny ejer. Foto: Facebook
Røgeriet i Bogense skal have ny ejer. Foto: Facebook

I 15 år har ægteparret Brian og Lotte Larsen drevet restauranten Røgeriet i Bogense på Fyn.

Men 6. februar fik dagligdagen på den populære restaurant en brat ende, da Lotte Larsen pludselig gik bort.

Pludselig var der ingen til at tage imod de mange gæster, som strømmer til fra nær og fjern for at opleve en af Nordfyns bedste fiske- og stegebuffetter. Uden sin kone vil Brian nemlig ikke drive parrets livsværk videre, og derfor skal restauranten nu sælges så hurtigt som muligt.

Voldsomt nedslag i prisen
Det var oprindeligt planen, at Røgeriet på Vestre Mole skulle sælges, så Brian og Lotte Larsen kunne passe bedre på heldbredet.

Derfor satte de restauranten til salg i slutningen af 2018, men efter Lotte Larsens død har ægtemanden, der i alle 15 år har sørget for den populære fiskebuffet, reduceret prisen kraftigt.

- Jeg har ikke følt, at jeg kunne fortsætte. Man er selvfølgelig stadig påvirket af det hele, så er der nogen, som kan overtage stedet hurtigst muligt, vil det være bedst. Hun har altid været forretningen udadtil, mens jeg har været i køkkenet, og derfor er det også bedst at få nye ejere ind, siger Brian Larsen til Ekstra Bladet.

For at sælge Røgeriet omgående har han sat prisen ned med 500.000 kroner, så man nu 'kun' skal have små to millioner op af lommen, hvis man vil erhverve sig restauranten.

- Min kone og jeg har været helbredsmæssigt udfordret, og vi var enige om at sælge det, før hun gik bort. Forretningen kører godt, men det er for svært for mig at håndtere, forklarer Brian Larsen om det store nedslag i prisen.

Ifølge ejeren er omsætningen på hundrede dage på 2,5 millioner kroner, og derfor mener han, at det er e god handel for potentielle købere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Brian Larsen vil efter 15 år i køkkenet ikke længere være at finde i Røgeriets køkken, når en ny ejer er fundet. Foto: Facebook
Brian Larsen vil efter 15 år i køkkenet ikke længere være at finde i Røgeriets køkken, når en ny ejer er fundet. Foto: Facebook

Stor interesse
Røgeriet er kendt langt ud over kommunegrænsen på Nordfyn. Derfor har flere hundrede følgere allerede delt Brian Larsens opslag på Facebook om, at restauranten nu kan købes til en favorabel pris.

Og det har i den grad hjulpet på interessen, fortæller Brian Larsen.

- Der er stor aktivitet, og vi har allerede fået flere konkrete henvendelser. Der er over 300, som har delt opslaget, så sker der noget. Det er fuldstændigt vanvittigt.

Han forventer derfor, at Røgeriet snart er på nye hænder. De nye får oven i handlen også Brian Larsen med. Han står nemlig til rådighed, hvis de vil videreføre det koncept, som parret har udviklet gennem de mange år.

Se også: Så meget tjener Michelin-restauranterne: Noma får tæv af TV-kok

Se også: Ejere sætter stor bid af dansk bøfimperium til salg

52 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere