Populær togstrækning lukket i seks uger: Passagererne jubler

Faktisk er Pendlerklubben Kystbanen glade for løsning, der betyder, at togene ikke kører til sommer

Det er pendlerne selv, der har bedt om, at sporarbejdet kunne deles op af to omgange.
Det er pendlerne selv, der har bedt om, at sporarbejdet kunne deles op af to omgange.

Det er reelt Pendlerklubben Kystbanen, der kan tage æren for, at DSB-togene på Kystbanen ikke kører i seks uger til sommer, fra 29. juni til 12. august. I stedet bliver togene skiftet ud med togbusser.

Det er nemlig pendlerne selv, der har bedt om, at sporarbejdet kunne deles op af to omgange, så en del af arbejdet blev udført sidste sommer og den næste del nu til sommer.

Ifølge talsmanden for pendlerklubben har pendlerne faktisk ikke noget imod, at skulle transporteres med togbusser i år. For ellers ville de ikke kunne komme på arbejde og i skole efter sommerferien sidste år, hvis man havde lavet hele sporarbejdet på kun en sommer.

Så pendlerne har selv bedt om det.

- Ja, og vi har kæmpet hårdt for det. Og jeg vil sige det var en hård kamp, men det lykkedes. Derfor er vi rigtig glade for, at arbejdet blev delt op i to. Og så har vi et fantastisk samarbejde med DSB om togbusser, hvordan det skal afvikles, siger Michael Randropp.

- Jeg forstår jo godt, at det er et irritationsmoment, at man har busdrift, men man vil også gerne have, at skinnerne holder længe, så det er en nødvendighed at få det lavet.

Derfor kom der flere penge til projektet, og så fik de det lavet over to år, så færrest passagerer bliver forstyrret.

- Vi er rigtig glade for, at man fra politisk side lyttede til os og tilbød flere penge, så man kunne tage det af to omgange, Michael Randropp.

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere