Populært boliglån lukker

Det 30-årige fastforrentede lån med en rente på 1,5 procent er torsdag morgen lukket i Nordea Kredit. Flere realkreditinstitutter forventer at følge trop i løbet af dagen 

Fra i morgen vil boligkøbere givetvis få lånetilbud i lånet med en procent i rente. Foto: Jens Dresling
Fra i morgen vil boligkøbere givetvis få lånetilbud i lånet med en procent i rente. Foto: Jens Dresling

Det populære fastforentede 30-års boliglån med 1,5 procent i rente har torsdag morgen ramt kurs 100 hos flere realkreditinstitutter.

I Nordea Kredit er kursen allerede nået over grænsen, og derfor har man lukket for optagelse af lånet.

- Det er lukket herinde ved os i dag. Når en obligation bliver handlet over kurs 100 på den foregående kursdag - altså i går (onsdag, red.) - bliver det lukket for udstedelse dage efter, bekræfter Lise Nytoft Bergmann, der er chefanalytiker og boligøkonom i banken, til Ekstra Bladet.

Lukker helt
I Totalkredit og Realkredit Danmark melder man ligeledes om en gennemsnitskurs omkring 100 torsdag morgen. Derfor er det sandsynligt, at boliglånet lukker helt, inden torsdagen er omme.

Det bekræfter cheføkonom ved Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

- i går endte vores lån på kurs 99,98, og lige nu er det handlet til præcis kurs 100. Derfor er det fortsat åbent, men kommer det lige et mulehår over, skal vi lukke for tilbudsgivningen, så vi er lige på grænsen. Det er ret sandsynligt, at lånet også hos os og Nykredit også kommer til at lukke.  

Superlån tilbage
I stedet er det 30-årige fastforentede lån på en procent blevet genåbnet. Dermed står det til comeback, efter det først blev åbnet i marts tidligere på året. Det ligger på nuværende tidspunkt omkring kurs 95.

Det er især den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina, der presser renten ned og kursen op.

Renten forventes desuden på grund af en ny udmelding fra den italienske vicepremierminister, Matteo Salvini, og dårlige nøgletal fra detailsalget og industriproduktionen at falde yderligere.

Se også: Handelskrig: Trump beordrer told for 2000 milliarder kroner

Trump skaber usikkerhed
I sidste uge beordrede den amerikanske præsident, Donald Trump, forhøjede toldsatser på kinesiske varer for yderligere 300 milliarder dollars.

Det er denne eskalering af handelskrigen mellem de to økonomiske supermagter, der skaber usikkerhed i den globale økonomi, forklarer Christian Hilligsøe Heinig.

- Den primære grund er den eskalerende handelskrig mellem USA og Kina. For kort tid siden gik de finansielle markeder og ventede på, at der ville komme en aftale, der kunne lægge låg på konflikten. Lige pludselig er det så vendt 180 grader på hovedet, og det kan få yderligere konsekvenser for renten.

Hos Nordea Kredit er Lise Nytoft Bergmann enig i, at Trumps retorik over for Kina betyder, at renten er faldende.

- Man er ved at være bekymret for, om det vil få endnu større effekt på realøkonomien med faldende vækst, der vil få motoren på den globale økonomi ned i gear. Der er en usikkerhed forbundet med Trump, fordi der sker store skift på kort sigt i hans udmeldinger.

Italien og dårlige nøgletal
Hun understreger samtidig, at der er to yderligere faktorer, som er medvirkende til, at renten kan flade yderligere i den kommende tid.

- Der kom nogle dårlige tale fra detailsalget og industriproduktionen i går, og det er netop en indikator på, hvordan væksten ender med at blive opgjort. Tallene skuffede markederne, og det var med til at presse renten ned, siger Lise Nytoft Bergmann.

I Italien har man længe været i intense forhandlinger med EU om en ny budgetaftale mellem de to parter. Onsdag meldte vicepremierminister Matteo Salvini så ud, at man er klar til at overskride den nuværende budgetaftale med EU

- Det giver naturligvis noget uro på markedet, tilføjer Lise Nytoft Bergmann til Ekstra Bladet.

Se også: Renten på boliglån presset ned

Stigende renter kan hurtigt ødelægge idyllen rundt om i de danske boligområder. Foto: Michael Hansen Tips og guides Rentechok truer boligejerne: Se hvad du skal gøre

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere