Porno-gigant med nyt tiltag: Vil sikre dit privatliv

Verdens største pornosite lancerer nu sin egen VPN-service

Sådan bliver VPNHub præsenteret i en ny reklame.

Netop som den europæiske databeskyttelseslov er ved at træde i kraft, lancerer verdens største pornosite, Pornhub, nu sin helt egen VPN-service. Det skriver flere tech-medier, blandt andet Techcrunch og Engadget.

VPNHub, som appen hedder, har til hensigt at beskytte Pornhubs over 90 millioner daglige brugeres privatliv mod blandt andet censur og indsamling af data, samt at omgå den aldersverificering, man i mange lande skal igennem for at få adgang til 'voksent indhold'.

For en måneds tid siden lancerede Pornhub betaling med Bitcoins.

Verdens største pornosite Pornhub, bliver den første pornoside i verden til acceptere kryptovaluta som betalingsform. Foto: Pornhub Samfund - 18. apr. 2018 - kl. 22:02 Porno-gigant med stor ændring: - Fremtiden er 'kommet'

VPNHub er tilgængelig til Android, iOS, MacOS og Windows, og tilbyder ifølge Pornhub 'gratis og ubegrænset båndbredde'.

Mobilbrugere får den gratis mod reklamevisninger, mens desktop-folket skal have et premium-abonnement for at bruge appen. For 13 dollar om måneden kan man dog slippe for reklamer, få hurtigere forbindelseshastighed og flere lande at vælge mellem, når man logger ind.

- Med 90 millioner daglige brugere, hvoraf de fleste bruger mobile enheder, er det særligt vigtigt at vi fortsætter med sikre vores brugeres privatliv, lyder det fra vicepræsident Corey Price i en pressemeddelelse.

Pornhubs moderselskab, Mindgeek, har tidligere haft flere alvorlige problemer med sikkerheden. I 2012 var en sikkerhedsbrist på Midgeek-ejede Youporn og Digital Playground skyld i, at over 1.1 millioner brugeres personlige oplysninger blev lækket.

I 2016 fik 800.000 medlemmer af pornositet Brazzers, også ejet af Mindgeek, deres oplysninger delt offentligt efter et hackerangreb, og i 2017 blev det afsløret hvordan udspekulerede kriminelle igennem mere end et år havde udnyttet huller i sikkerheden bag Pornhub til at placere farlig software, der skulle narre millioner af brugere.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere