PostNord afviser at flage på halv: Vi er et aktieselskab

PostNord i Haderslev valgte ikke at flage på halv i anledning af prins Henriks død

Haderslevs flagstænger flagede på halv, fordi prins Henrik gik bort.

Undtagen PostNords bygning, som havde deres blå flag blafrende i toppen af flagstangen, skriver jv.dk.

Justitsministeriet havde ellers sendt besked ud om, at der skulle flages på halv fra samtlige statsbygninger og statsskibe i anledning af, at prins Henrik var afgået ved døden. Men det mener PostNord ikke gælder dem.

Det lagde flere borgere mærke til, hvorfor der blev afkrævet svar fra PostNord. Det blev til tanker og medfølelse, men altså ingen ændring af flaget. Beskeden kan læses nedenunder.

- PostNord oplyser, at alles tanker og medfølelse går til hans kongelige højhed prins Henriks familie og pårørende på denne triste dag. At der ikke flages på halv stang ved PostNords bygninger, skyldes ikke et fravalg, men at PostNord som selvstændigt aktieselskab ikke er omfattet af Justitsministeriets regler om flagning for statslige myndigheder. PostNord har altid haft et særlig tæt samarbejde med kongehuset - ikke mindst med hans kongelige højhed prins Henrik, der portrætteres på en lang række frimærker, blandt andet i anledning af prinsens 80-års fødselsdag i 2014.

Den svenske stat ejer 60 procent af PostNord, mens den danske stat ejer 40 procent. Derfor gælder Justitsministeriets besked ikke for dem.

Se også: Kriseramte Postnord har tabt 1,1 mia. i Danmark - men det går fremad

Videograb: Privat 112 - 6. feb. 2018 - kl. 20:25 Postbud kaster pakker på p-plads: Han siger han havde en dårlig dag

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen