PostNord droppede brev: Så kørte Rene til den nigerianske ambassade i Stockholm

Rene ventede på et vigtigt brev fra Stockholm. Da PostNord sendte brevet retur efter budet havde været omkring endte Rene med at tage sagen i egen hånd

Rene Nielsen sendte denne selfie fra en svensk rasteplads på vej hjem fra Stockholm. Privatfoto
Rene Nielsen sendte denne selfie fra en svensk rasteplads på vej hjem fra Stockholm. Privatfoto

Mandag rejste Rene Nielsen til Nigeria.

En rejse fynboen har glædet sig til siden han blev inviteret til en god kammerats bryllup.

Men det længe ventede eventyrrejse var nær gået i vasken, efter PostNord fejlede i et levere Rene Nielsens pas med posten. Et pas, der blev sendt via et anbefalet brev.

- For at komme ind i landet, skal jeg have de rigtige godkendelser og visa. Derfor sender jeg mit pas til den nigerianske ambassade i Stockholm, hvor passet skal have de rigtige stempler, fortæller Rene Nielsen til Ekstra Bladet.

Nigeriansk ambassade mere effektiv end PostNord
Den nigerianske ambassade beder herefter Rene eftersende flere dokumenter pr mail, hvorefter ansøgningen går i orden og nigerianerne sender passet retur.

Men alt går langt fra som ventet.

Dagene går og Rene bliver mere og mere nervøs for, hvor i verden hans pas og adgangsbillet til det nigerianske bryllup befinder sig.

- Jeg beslutter mig for at ringe til at kontakte ambassaden. De fortæller, at de netop har fået passet retur. Det var i går. I morgen er der helligdag, så de kan umuligt nå at sende det retur, siger en frustreret Rene Nielsen via telefon til Ekstra Bladet, da vi taler med ham torsdag inden bededagsferien.

Rene Nielsen har sendt Ekstra Bladet dette billede af pakken fra den nigerianske ambassade. Af pakken fremgår det, at den er sendt anbefaldet. At pakken har været omkring omdelingscentralen i Fredericia og at den er blevet sendt retur til Stockholm. Foto: Privat
Rene Nielsen har sendt Ekstra Bladet dette billede af pakken fra den nigerianske ambassade. Af pakken fremgår det, at den er sendt anbefaldet. At pakken har været omkring omdelingscentralen i Fredericia og at den er blevet sendt retur til Stockholm. Foto: Privat
 

Lyden skratter og i baggrunden kan man høre den karakteristiske lyd af vindens susen mod bilen.

Da det går op for Rene Nielsen, at hans pas ikke kan nå at komme ham i hænde inden turen til Afrika, tager den gæve fynbo en hurtig beslutning.

- Jeg startede bilen og kørte op for at hente mit pas, siger han.

En køre tur på mere samlet set mere end 1600 kilometer og 16 timer.

Rene Nielsen stod op midt nat for at nå turen frem og tilbage i et stræk. Foto: Google
Rene Nielsen stod op midt nat for at nå turen frem og tilbage i et stræk. Foto: Google
 

Hvordan kunne de misse?
Rene Nielsen er uforstående over, hvordan PostNord kunne undgå at levere passet.

På pakken står den korrekte adresse og af den følgeseddel Rene har fået fra den nigerianske ambassade fremgår det, at passet er blevet sendt retur via centralen i Fredericia og endda været ved adressen i Odense.

Af brevet fra den nigerianske ambassade i Stockholm fremgår det samtidig, at brevet er sendt til Rene i Odense anbefaldet. Alligevel formår PostNord ikke at levere det til Rene Nielsen og brevet bliver sendt retur til Stockholm.

- Der står bare ukendt adresse. Jeg har aldrig haft problemer med at få leveret post. Det må være vedkommender der har forsøgt at aflevere brevet, der ikke har haft tålmodighed eller været sit job voksen, siger Rene Nielsen.

PostNord: Vi lægger os fladt ned
Hos PostNord der skulle have leveret Rene Nielsens pas, sidder man tilbage med røde ører.

Her lægger man sig fladt ned og beklager fejlen, lyder det fra distributionschef Brian Christensen.

- Vores medarbejder på stedet har lavet en fejl. Det er en møg dum svipser, siger Brian Christensen til Ekstra Bladet.

I forlængelse af fadæsen med Rene Nielsens anbefalede brev, har PostNord gennemgået sagen.

Distributionschefen fortæller, at han personligt har været ude på adressen og konstateret, at alt i forbindelse med Rene Nielsens adresse er, som det burde være, og der derfor ikke burde være nogen undskyldning for, at det anbefalede brev ikke er nået frem.

- Når der kommer klager som denne, tager vi fat i postbuddet med det samme. Både for at få afklaret situationen og samtidig få rettet op på procedurerne og forsøge at lære af processen. Det er bestemt ikke noget, der sker ofte og vi er meget kede af det, siger distributionschefen til Ekstra Bladet.

Rene Nielsen fløj mandag til Nigeria, som planlagt efter sin 16 timers tur/retur til Stockholm.

153 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere