Præsident knaldet for luksus-misbrug: Mandelas rådne arving

Sydafrikas præsident Jacob Zuma dømt for at have misbrugt 110 millioner statskroner til privat luksus-forbrug i skandale, der truer med at smadre Nelson Mandelas livsværk

KONG ZUMA: Sydafrikas macho-præsident Jacob Zuma ynder at optræde med nøgen overkrop. Hans djærve facon tiltaler en del jævne sydafrikanere. men med ugens dom for magtmisbrug i millionklassen er den 63-årige toppolitiker nu endegyldigt blevet indhentet af sin hang til forbryderisk manipulation og magtfuldkommenhed. Foto: AP Photo.
KONG ZUMA: Sydafrikas macho-præsident Jacob Zuma ynder at optræde med nøgen overkrop. Hans djærve facon tiltaler en del jævne sydafrikanere. men med ugens dom for magtmisbrug i millionklassen er den 63-årige toppolitiker nu endegyldigt blevet indhentet af sin hang til forbryderisk manipulation og magtfuldkommenhed. Foto: AP Photo.

Jakob Zuma er en mester i at vride sig ud af retssystemets favntag og overleve politisk.

Sydafrikas 74-årige forbryder af en førstemand klarede frisag, da han på et tidspunkt blev sigtet for voldtægt, og igen da han i sin tid blev fyret som vicepræsident. Hans forretningspartner blev dømt. Det gjorde Jacob Zuma mirakuløst nok ikke.

Men i ugens løb slap heldet op. I ombudsmandens domstol blev præsidenten endegyldigt kendt skyldig i misbrug af mere end 110 millioner statskroner til bl. a. swimmingpool, friluftsteater og kvægfold i sin private luksus-landsby i Nkandla i Sydafrikas zulu-provins.

Officielt var det et sikkerhedsprojekt, men udgifterne løb løbsk, og Jacob Zuma har nægtet at betale tilbage. Nu går den ikke længere.

Domstolen fastslår, at præsidenten ikke har ’værnet om, forsvaret og respekteret forfatningen som landets øverste lov’. Større bliver ydmygelsen ikke.

Det afdøde præsident-ikon Nelson Mandela i selskab med partifællen og arvtageren Jacob Zuma ved et arrangement i 2000. Foto: AFP/Odd Andersen.
Det afdøde præsident-ikon Nelson Mandela i selskab med partifællen og arvtageren Jacob Zuma ved et arrangement i 2000. Foto: AFP/Odd Andersen.

Parlamentet i Sydafrika skal senere tirsdag diskutere en eventuel rigsretssag mod præsident Jacob Zuma.

Se også: Sydafrikas parlament skal diskutere rigsretssag mod Zuma

Skandalerne står i kø
Professor emeritus på Københavns Universitets Center for Afrika-studier, Holger Bernt Hansen, ser ingen grund til at forsvare præsidenten.

- Jacob Zuma har besudlet Nelson Mandelas arv og de idealer, ANC har stået for, mener Holger Bernt Hansen.

Der er skandaler nok at tage af. Sydafrikanske medier har grebet præsidenten i forsøg på fyre chefanklageren i sin egen svindelsag, og han har blandet sig i ansættelsen af dommere.

Jakob Zumas luksuriøse præsidentbolig i Nkandla i Kwa Zulu Natal-provinsen. Herlighederne koster nu Sydafrikas præsident en dom for magtmisbrug. Foto: Polfoto.
Jakob Zumas luksuriøse præsidentbolig i Nkandla i Kwa Zulu Natal-provinsen. Herlighederne koster nu Sydafrikas præsident en dom for magtmisbrug. Foto: Polfoto.
 

Oven i kommer så, at Jacob Zuma sidste år kastede sit land ud i en alvorlig økonomisk krise, da han fyrede sin kompetente finansminister Nhlanhla Nene til fordel for en blank ANC-opkomling, der sad i præsidentens lomme.

Kong Zuma smider kludene
Meget tyder på, at Jacob Zumas usårlighed og magt hviler på hans evne til at udnytte, at ANC’s og hans egen overlevelse er så tæt forbundne.

Helt afgørende er også hans djærve macho-udstråling med flere koner og utallige børn og rygter om elskerinder og offentlige optrædender med nøgen overkrop og skydevåben. Det understøtter hans stærke fundament i zulu-stammen og hos jævne sydafrikanere.

- Jacob Zuma kom jo til som en ny leder, der gjorde op med hele kulturen omkring Mandelas og den mere elitære klasse, som han repræsenterede. Det var et markant skifte. Nærmest som vi så det i Irak under Saddam Hussein.

Det er da heller ikke en politisk rævekage, der én gang for alle har kriminaliseret Kong Zuma. Det er en kæmpe håndværkerregning og en hel by af luksus-byggerier i hans præsidentbolig en dagsrejse øst for Johannesburg.

Om det også ender med at vælte præsidenten, afgør de sydafrikanske vælgere ved næste parlamentsvalg i 2019.

 

***

Præsident Jacob Zuma i charmeoffensiv. Foto: AP/Peter Dejong.
Præsident Jacob Zuma i charmeoffensiv. Foto: AP/Peter Dejong.
 

Professor: Skandaler klæber til Zuma

Sydafrikas præsident Jacob Zuma slipper for en rigsretssag, og selv om hans magtposition er svækket, overlever han igen som regent og partikonge.

Det vurderer professor emeritus ved Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen.

- Det er ikke den første skandale, han har været rodet ud i. Sagen bekræfter bare, at det politiske system og Sydafrikas anseelse er svækket, og at der er et opgør på vej. Men så længe partiet har flertal i parlamentet, kommer det ikke

Professoren hæfter sig ved, at stærke kræfter i partiet mener, ANC har krav på magten, og at det er nøglen til Jacob Zumas overlevelse.

- Holdningen er, at alle der angriber Zuma, er med til at underminere ANC og symbolet på frihedskampen mod etnisk undertrykkelse.

Præsident på tynd is
Men Jacob Zuma bevæger sig også af andre grunde på tynd is. Partiets og hans støtte i fagforeningerne og hos unge sydafrikanere smuldrer, antallet af mord er alarmerende og økonomien elendig.

- De giver ikke længere så meget for Zumas mandighed og det, at han løber rundt med våben og nøgen overkrop. De spørger ind til, hvad der blev af hans løfter om at skaffe flere job og forbedre uddannelserne og de social vilkår. De kræver forandring, siger Holger Bernt Hansen.

Det falder sammen med, at Sydafrika er presset af en massiv tilstrømning af migranter fra krigshærgede nabolande, og et voksende fremmedhad.

- Hvad skal der ellers til for at genoprette tilliden?

- Der skal meget til. Nedturen kan nok ikke vendes uden et opgør med Zuma og især den korruptionskultur, der knytter sig til ANC.

23 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere