Det amerikanske præsidentpar, Donald og Melania Trump, er ligesom alle andre Nato-ledere mødt om til topmøderne i London.
Men det er ikke kun pressemøderne og de fornemme gæster, som løber med opmærksomheden.
Melania Trump er tirsdag og onsdag løbet med megen opmærksomhed på grund af hendes fashionable beklædning til en reception i forbindelse med Nato-topmøderne.
Den skriggule Valentino kappe og fuchsia-farvet trøje og sko er netop det, folk online gør grin med.
Især på Twitter har outfittet fået en del opmærksomhed.
'Jeg havde aldrig troet, at jeg havde et 'yndlingsmøl' (Hold mund), men det påhviler mig at sige, at Melania klæder sig ud som den rosenrøde ahornmøl', skriver en journalist hos The Guardian på Twitter.
Men det er ikke det eneste præsidentfruen er blevet sammenlignet med. For mange kommentarer og jokes på Twitter lyder også på, at Melania er model for det britiske nationalkonservative og euroskeptiske parti UK Independence Party (forkortet UKIP, red.).
'UKIPs nye uniform fremvist af Melania Trump', skriver en bruger.
'Hvor er det dejligt at se Melania Trump vise sin støtte til UKIP. Det har de brug for for tiden', joker en anden bruger.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.