Præst advarer brudepar: Gør I dette får I en bøde

Brudepar skal stramme op, hvis det står til denne præst

Foto: shutterstock.com.
Foto: shutterstock.com.

En præst fra Storbritannien var så træt af, at diverse brude altid kom for sent til deres eget bryllup.

John Corbyn, der er præst i Bearstead, fandt derfor en måde til at forhindre, at bruden kommer så sent, at gæster og personalet skal vente unødigt, før ceremonien kan gå i gang.

Han besluttede nemlig, at hvert brudepar, der fremover skal vies i hans kirke, skal lægge et depositum på 100 pund, hvilket svarer til 837 kroner.

Sørger både brud og gom for at være der til tiden, får de pengene tilbage, men er bruden mere end 20 minutter forsinket, går pengene i stedet til kirkens personale.

Det skriver Sky News.

John Corbyn understreger, at det nye tiltag skyldes, at han ønsker at respektere sit personale, som tidligere har følt sig dårligt behandlet, når de forgæves har stået klar til at tage imod brudene.

Tiltaget har indtil videre haft så stor effekt, at John Corbyn kun har været nødt til at beholde depositummet i et enkelt tilfælde.

- Det har haft den ønskede effekt. I 2017 startede alle (brylupper, red.) inden for ti minutter, fortæller han til Sky News.

Præsten fortæller dog, at brudeparret selvfølgelig ikke skal betale, hvis forsinkelsen skyldes, at bruden sidder fast i trafikken.

15 kommentarer
Vis kommentarer