Præst fejrede påske på parkeringsplads

Bibel og bilradioer. Der var drive-in gudstjeneste i Aarhus, hvor initiativrige kristne markerede Jesu opstandelse på trods af forsamlings-restriktionerne

Der er brug for store armbevægelser, når kirkerummet er erstattet af en kæmpe parkeringsplads. Her giver præsten Henrik Højlund den gas, mens bilisterne har sluppet speederen for en stund og lytter til guds ord i anledning af påsken. Foto: Ernst van Norde

Gud ord kan ikke kun høres i en kirke. Det kristne budskab går også rent igennem på en bilradio eller en app.

Det stod klart på Agro Food Parks solbeskinnede parkeringsplads lige uden for Aarhus, hvor der søndag blev afholdt drive-in gudstjeneste i anledningen af påsken.

Kort om påske

Påsken regnes som kristendommens vigtigste højtid.

Påsken er i sin oprindelse den jødiske fest pesach, hvor jøderne fejrer deres udfrielse af Egypten. For kristne er det imidlertid højtiden, hvor Jesu korsfæstelse og hans opstandelse fejres.

Påskedag falder altid på første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det vil sige, at påskedag kan variere fra den 22. marts til den 25. april. Fastelavn, St. Bededag, Kristi Himmelfart og pinsen retter sig ind efter påsken og falder derfor også forskelligt fra år til år.

Kilde: Kristendom.dk

Bag arrangementet stod et dusin kirker, der gerne ville samle deres menigheder, selv om corona-reglerne har lukket for de almindelige gudstjenester.

- Jeg synes, det er fantastisk, at vi har fået det op at stå, og fremmødet ser godt ud. Det overgår mine forventninger. Der er sikkert også kommet nogen, der ikke tror på Jesus, men så håber jeg, at Kristus genopstår i deres hjerter, siger Henrik Højlund, der præst i Aarhus Bykirke, som er en valgmenighed under folkekirken.

Der var opsat storskærm og hans prædiken blev transmitteret via både radio og app. Der blev selvfølgelig også sunget salmer og bilisterne blev opfordret til et dele et stemnings-skabende dyt i ny og næl.

- Det er en unik, anderledes og festlig oplevelse, siger Henrik Højlund, der håber, at påskens budskab om genopstandelse kan give danskerne ro i sjælen.

Der var fyldt godt op på de alternative kirkebænke. Foto: Ernst van Norde

- Jeg håber, at folk får flyttet deres bekymringer over på ham, der har hele den vide verden i sin hånd. Gud og corona passer fint sammen. Når folk er ængstelige, er der ingen, vi har mere brug for end gud. Vi har også brug for ham på livets højdepunkter – det er er der mange, der glemmer, men han er nemmere at komme i tanke om, når vi er lidt på røven. Ligesom i denne tid.

Krisen har påvirket høj som lav de seneste uger, men måske, der alligevel kommer noget godt ud af det.

- Vi har fået at vide af Mette Frederiksen, at vi skal holde sammen ved at holde afstand, men vi er måske faktisk mere opmærksomme på hinanden. Der er blevet skabt en større medmenneskelighed, hvor vi nu mere opmærksomme på vores ældre og svage.

Bodil Jørgensen i nærdøds-oplevelse

Kurt Nielsen, efterlønner fra Holstebro. Sammen med hustruen Helga, der er lærer. - At holde påske uden at komme til gudstjeneste? Det ville være for mærkeligt. Vi har altid været vant til at fejre Jesu opstandelse. Skulle det virkelig være første år, hvor det ikke kunne lade sig gøre. Nej, det kan ikke være rigtigt, sagde vi, og derfor kørte vi til Aarhus. Det er fantastisk, at vi kan samles på denne måde, selv om kirkerne er lukkede. Jeg tror, at gud er større end corona. Vi skal nok overleve corona, og vi skal nok også overleve vores synder ved at tro på Jesus Kristus. Foto: Ernst van Norde

Linea Friis, hjemmegående fra Odense. Sammen med manden Michael og børnene Gorm, Mira og Carl. - Vi synes, det er vigtigt at opleve et kirkeligt fællesskab. Vi havde siddet i morges og streamet en gudstjeneste, og da den sluttede, fortalte de, om dette arrangement. Så pakkede vi taskerne og kørte. Vi oplever, at gud giver styrke og kraft – især i svære tider. Foto: Ernst van Norde

Martin Daoud,  revisor fra Rønde, og Ninebra Duman sikkerhedskonsulenti fra Tilst. - Når nu der ikke var mulighed for en normal gudstjeneste, så er det dejligt en drive-in. Påsken er jo en dag, der betyder rigtig meget for os kristne, fordi vi fejrer, at Jesus er genopstået, siger Ninebra, der sammen med Martin havde medbragt kaffe og slik. Han tilføjer: - Vi prøver at gøre det så hyggeligt som muligt. Vi nyder bare at komme i en slags kirke, selv om der er lockdown. Foto: Ernst van Norde

Maria Laursen, arbejder for Indre Mission i Aarhus. - Jeg kan ikke komme i kirke til hverdag, men min kirke er med til at lave dette arrangement. Det er fedt, synes jeg. Gud kan noget særligt i denne tid. Foto: Ernst van Norde

Karsten Lind, fabriksarbejder fra Holstebro. - Jeg har ikke været til gudstjeneste i lang tid efterhånden, så jeg tænkte, at det var en mulighed med sådan en drive-in gudstjeneste. Jeg savner noget fællesskab. Foto: Ernst van Norde

Henriette Kiilerich Mikkelsen, lærer fra Herning. - Kirken er normalt en del af mit liv, men i denne tid mangler der noget. Det er fint med streamings-gudstjenester, men jeg savner fællesskabet. Det giver dette arrangement mulighed for. Jeg er ikke i tvivl om, at gud er med os, og prøver at hjælpe og vejlede os. Foto: Ernst van Norde

Præsten var både i radioen og på storskærmen. Foto: Ernst van Norde