Praktiserende læger sætter stopskilte på dørene

Syge med symptomer på coronavirus, som har opholdt i lande med smittespredning, skal ikke møde op hos lægen

Der bliver nu sat skilte op med et stort, rødt 'Stop' hos landets praktiserende læger.

Det gælder patienter, der har symptomer på coronavirus, og som har været i lande som Italien, Japan og Singapore.

Budskabet er, at man ikke skal møde op i konsultationen hos de praktiserende læger, fordi man kan udsætte andre for smitterisiko.

- Hvis man tager direkte til lægen og sætter sig ind i venteværelset, så er man jo i fare for at smitte et stort antal mennesker.

- Det vil jo være det mest uhensigtsmæssige, der kunne ske, at lægens venteværelse bliver til et smittested, siger formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Anders Beich til DR.

Det er det lægelige selskab, der har lavet skiltet, som er sendt ud til landets praktiserende læger. Meningen er, at det skal printes og hænges op på dørene til lægeklinikkerne. Opfordringen til at blive væk gælder personer, der har symptomer på coronavirus.

Foto: Dansk Selskab for Almen Medicin
Foto: Dansk Selskab for Almen Medicin
 

Det vil sige feber, hoste, synkesmerter og besvær med vejrtrækningen. Men et andet kriterie skal også være opfyldt.

Man skal have opholdt sig i enten Norditalien, Japan, Singapore, Hongkong, Sydkorea eller Iran inden for de seneste 14 dage.

Det er de lande, hvor der den seneste tid er sket en markant forøgelse af antallet af smittede.

Personer, der opfylder de betingelser, skal således ikke møde op i lægekonsultationen, men i stedet kontakte lægen eller vagtlægen per telefon.

- Så er det ud fra den rådgivning, at man finder ud af, hvad der skal ske i det givne tilfælde, siger Anders Beich til DR.

En mand har som den første dansker torsdag fået påvist coronasmitte. Der er tale om en mand, som sammen med sin familie har været på skiferie i Norditalien.

Globalt er godt 82.000 personer nu smittet med coronavirusset, mens over 32.000 igen er erklæret raske.

Omkring 2800 har mistet livet af sygdommen.

FAKTA: Især ældre og svækkede påvirkes af coronavirus

Den første dansker er torsdag blevet konstateret smittet med coronavirus.

Indtil videre er godt 82.000 personer globalt nu smittet med virusset, mens mere end 32.000 igen er blevet erklæret raske.

Omkring 2800 har mistet livet af sygdommen. Det vil sige, at nogle få procent af de smittede dør af virusset.

Læs her mere om, hvordan coronavirus smitter, og hvem der er særligt udsat for alvorlig sygdom:

* Smitte med coronavirus sker primært ved direkte dråbespredning fra nys eller host eller ved indirekte kontakt - eksempelvis sekret fra hænder.

* Inkubationstiden, perioden en person kan være smittet uden synlige symptomer, kan være op til små to uger.

* 80 procent af tilfældene giver milde symptomer, som ikke kræver indlæggelse på sygehus, mens 15 procent bliver så syge, at de må indlægges på sygehus.

* Yderligere fem procent bliver så alvorligt syge, at indlæggelse på intensiv afdeling bliver nødvendigt.

* Alvorlig sygdom ses primært hos ældre og svækkede.

* Der findes ingen specifik behandling for infektion med coronavirus.

* Personer med virusset kan hjælpes med medicinsk behandling for at lindre symptomerne.

* Der er endnu ingen tilgængelig vaccine til beskyttelse mod coronavirus.

Kilder: Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Sundhedsstyrelsen.

FAKTA: Se her hvad coronavirus og Covid-19 er

Natten til torsdag er den første dansker konstateret smittet med Covid-19.

Ifølge de danske sundhedsmyndigheder har det bare været et spørgsmål om tid, før coronavirus nåede Danmark.

Meldingen kom efter sidste weekends spredning af coronavirus i det nordlige Italien. Tirsdag ændrede Sundhedsstyrelsen risikovurdering og udsendte nye retningslinjer for håndtering af sygdommen.

Se her, hvad corona og Covid-19 er:

* Corona - humane coronavirus (CoV) har navn efter de kronelignende pigge, der findes på virussets overflade.

* Corona er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. De almindelige CoV er globalt udbredte og forekommer hyppigst efterår og vinter.

* Der findes nu seks forskellige CoV, som kan smitte mennesker. Mers og Sars er mest sjældne og alvorlige.

* Siden december 2019 har der været udbrud i Kina med en ny type conoravirus, som ikke tidligere er set hos mennesker.

* Verdenssundhedsorganisationen (WHO) meddelte 11. februar 2020, at den sygdom, men får af det nye coronavirus, har fået navnet Covid-19.

* Det første tilfælde blevet fundet i Wuhan i Hubei-provinsen i den østlige del af Kina i december 2019.

* Udbruddet omfattede til at begynde med personer, der havde haft kontakt med Huanan Seafood Wholesale Market i byen. Her blev der solgt fisk, men også levende vildt og opdrættede dyr.

* De første syge er formodentligt blevet smittet efter kontakt med inficerede dyr.

* Der er siden blevet påvist ny coronavirus i prøver fra markedet, men smittekilden er endnu ikke identificeret.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

OVERBLIK: Virus har spredt sig fra Kina til over 40 lande

Torsdag er den første dansker blevet konstateret smittet med coronavirus.

Globalt er over 82.000 personer blevet smittet med coronavirusset, mens over 32.000 igen er erklæret raske.

Flere end 2800 har mistet livet som følge af udbruddet.

Tilfældene og heraf helbredte fordeler sig over disse lande og regioner:

Europa:

* Italien: 456 smittede, 12 døde og 3 helbredte.

* Tyskland: 27 smittede og 15 helbredte.

* Frankrig: 18 smittede, 2 døde og 11 helbredte.

* Storbritannien: 13 smittede og 8 helbredte.

* Spanien: 13 smittede og 2 helbredte.

* Kroatien: 3 smittede.

* Rusland: 2 smittede og 2 helbredte.

* Østrig: 2 smittede.

* Sverige: 2 smittede.

* Finland: 2 smittede og 1 helbredt.

* Schweiz: 1 smittet.

* Grækenland: 1 smittet.

* Algeriet: 1 smittet.

* Norge: 1 smittet.

* Georgien: 1 smittet.

* Nordmakedonien: 1 smittet.

* Rumænien: 1 smittet.

* Belgien: 1 smittet og 1 helbredt.

* Estland: 1 smittet.

* Danmark: 1 smittet.

Asien:

* Kina: Over 78.400 smittede, flere end 2700 døde og over 32.400 helbredte.

* Sydkorea: 1595 smittede, 12 døde og 22 helbredte.

* Japan: 189 smittede, 3 døde og 22 helbredte.

* Singapore: 93 smittede og 62 helbredte.

* Hongkong: 91 smittede, 2 døde og 24 helbredte.

* Thailand: 40 smittede og 22 helbredte.

* Taiwan: 32 smittede, 1 død og 5 helbredte.

* Malaysia: 22 smittede og 18 helbredte.

* Vietnam: 16 smittede og 16 helbredte.

* Macao: 10 smittede og 7 helbredte.

* Filippinerne: 3 smittede, 1 død og 1 helbredt.

* Indien: 3 smittede og 3 helbredte.

* Cambodja: 1 smittet og 1 helbredt.

* Nepal: 1 smittet og 1 helbredt.

* Sri Lanka: 1 smittet og 1 helbredt.

Oceanien:

* Australien: 22 smittede og 11 helbredte.

Nordamerika:

* USA: 59 smittede og 6 helbredte.

* Canada: 11 smittede og 6 helbredte.

Sydamerika:

* Brasilien: 1 smittet.

Mellemøsten:

* Iran: 139 smittede, 19 døde og 49 helbredte.

* Bahrain: 33 smittede.

* Kuwait: 26 smittede.

* De Forenede Arabiske Emirater: 13 smittede og 4 helbredte.

* Irak: 5 smittede.

* Oman: 4 smittede.

* Pakistan: 2 smittede.

* Libanon: 2 smittede.

* Israel: 2 smittede og 1 helbredt.

* Afghanistan: 1 smittet.

Afrika:

* Egypten: 1 smittet.

* Algeriet: 1 smittet.

Andet:

* Krydstogtskibet 'Diamond Princess': Over 600 smittede og 4 døde.

Kilder: AFP, Reuters, John Hopkins University, Sundheds- og Ældreministeriet.

OVERBLIK: Virus har spredt sig fra Kina til over 40 lande

Torsdag er den første dansker blevet konstateret smittet med coronavirus.

Globalt er over 82.000 personer blevet smittet med coronavirusset, mens over 32.000 igen er erklæret raske.

Flere end 2800 har mistet livet som følge af udbruddet.

Tilfældene og heraf helbredte fordeler sig over disse lande og regioner:

Europa:

* Italien: 456 smittede, 12 døde og 3 helbredte.

* Tyskland: 27 smittede og 15 helbredte.

* Frankrig: 18 smittede, 2 døde og 11 helbredte.

* Storbritannien: 13 smittede og 8 helbredte.

* Spanien: 13 smittede og 2 helbredte.

* Kroatien: 3 smittede.

* Rusland: 2 smittede og 2 helbredte.

* Østrig: 2 smittede.

* Sverige: 2 smittede.

* Finland: 2 smittede og 1 helbredt.

* Schweiz: 1 smittet.

* Grækenland: 1 smittet.

* Algeriet: 1 smittet.

* Norge: 1 smittet.

* Georgien: 1 smittet.

* Nordmakedonien: 1 smittet.

* Rumænien: 1 smittet.

* Belgien: 1 smittet og 1 helbredt.

* Estland: 1 smittet.

* Danmark: 1 smittet.

Asien:

* Kina: Over 78.400 smittede, flere end 2700 døde og over 32.400 helbredte.

* Sydkorea: 1595 smittede, 12 døde og 22 helbredte.

* Japan: 189 smittede, 3 døde og 22 helbredte.

* Singapore: 93 smittede og 62 helbredte.

* Hongkong: 91 smittede, 2 døde og 24 helbredte.

* Thailand: 40 smittede og 22 helbredte.

* Taiwan: 32 smittede, 1 død og 5 helbredte.

* Malaysia: 22 smittede og 18 helbredte.

* Vietnam: 16 smittede og 16 helbredte.

* Macao: 10 smittede og 7 helbredte.

* Filippinerne: 3 smittede, 1 død og 1 helbredt.

* Indien: 3 smittede og 3 helbredte.

* Cambodja: 1 smittet og 1 helbredt.

* Nepal: 1 smittet og 1 helbredt.

* Sri Lanka: 1 smittet og 1 helbredt.

Oceanien:

* Australien: 22 smittede og 11 helbredte.

Nordamerika:

* USA: 59 smittede og 6 helbredte.

* Canada: 11 smittede og 6 helbredte.

Sydamerika:

* Brasilien: 1 smittet.

Mellemøsten:

* Iran: 139 smittede, 19 døde og 49 helbredte.

* Bahrain: 33 smittede.

* Kuwait: 26 smittede.

* De Forenede Arabiske Emirater: 13 smittede og 4 helbredte.

* Irak: 5 smittede.

* Oman: 4 smittede.

* Pakistan: 2 smittede.

* Libanon: 2 smittede.

* Israel: 2 smittede og 1 helbredt.

* Afghanistan: 1 smittet.

Afrika:

* Egypten: 1 smittet.

* Algeriet: 1 smittet.

Andet:

* Krydstogtskibet 'Diamond Princess': Over 600 smittede og 4 døde.

Kilder: AFP, Reuters, John Hopkins University, Sundheds- og Ældreministeriet.

FAKTA: Corona begynder med forkølelsessymptomer

Natten til torsdag blev det første danske tilfælde af coronasmitte bekræftet. Smitten er fundet hos en dansk mand, der netop er kommet hjem fra skiferie i Norditalien.

Symptomerne på coronasmitte:

* Man kan være smittet uden at få symptomer. Hos de fleste begynder sygdommen med forkølelsessymptomer som snue med næseflåd, nysen og ondt i halsen, eventuelt ledsaget af lettere sygdomsfornemmelse og let feber.

* Oftest følges denne tilstand i løbet af et par dage af tilstoppet næse og hoste.

* I sjældne tilfælde kan coronavirus være årsag til luftvejsinfektioner som falsk strubehoste, bronkitis og lungebetændelse.

* Alvorlig sygdom ses især hos ældre og svækkede personer.

* Smitte overføres ved nys eller host eller indirekte kontakt i form af sekret fra hænder.

* Der er ingen behandling for infektion med coronavirus. Patienter kan hjælpes med medicinsk behandling for at lindre symptomer.

* Der er endnu ingen tilgængelig coronavaccine.

* Generelle anbefalinger for at undgå smitte med virus:

- God håndhygiejne: Håndvask og eventuel hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre.

- Undgå kontakt med personer, der har tegn på forkølelse eller luftvejsinfektion.

- Host eller nys i engangslommetørklæde eller ærmet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

32 kommentarer
Vis kommentarer