Pressen er ikke en fanklub

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og medie-debatten efter i sømmene

Volbeat har opnået enorm succes, men de er åbenbart alligevel ikke store nok til at tåle kritik. Foto: Franck Patrick/action press/REX
Volbeat har opnået enorm succes, men de er åbenbart alligevel ikke store nok til at tåle kritik. Foto: Franck Patrick/action press/REX

Siden hvornår er rock’n’roll blevet til en omgang tyndpisseri?

Ekstra Bladet og det danske metal-medie Devilution er uden yderligere forklaring blevet nægtet akkreditering til Volbeats koncert i Parken i aften, efter at begge har bragt kritiske anmeldelser af det danske band.

Det lugter af en flok primadonnaer, der efter et lidt for langt ophold i Trumps USA har glemt, at vi har en fri presse og en fri debat.

Som udgiveren af Devilution, Jakob Dinesen, sagde til Ekstra Bladet i går:

’Det her er Poulsen (Michael Poulsen, forsanger i Volbeat, red.), der skriger ’fake news’ efter Devilution og Ekstra Bladet, ligesom Trump gjorde under et pressemøde i starten af januar. Det er samme princip om at styre mediestrømmen.’

Devilution konkluderede efter Volbeat i Boxen sidste år, at koncerten simpelt hen var flad fra start til slut. Samme linje lagde Ekstra Bladets Thomas Treo sig på forleden, da han anmeldte metalbandets koncert i Hamborg.

At der fra begge medier også er skrevet positive historier om Volbeats enorme og imponerende succes, spiller tilsyneladende ingen rolle, for Volbeat og gruppens management tror åbenbart, at musik-pressen er en fanklub. Og hvis medlemmerne af klubben ikke skriver pænt og opfører sig ordentligt, så ryger de ud.

På den baggrund kan man jo godt forstå, at de er drenge-fornærmede på Ekstra Bladets anmelder, Thomas Treo. Han forstår i sjælden grad at skille tingene ad. Han tør altid skrive præcis, hvad han mener, uden omsvøb. Han er ikke glat, og han pakker ikke tingene ind.

Det koster mange knubs, for læsere og fans bliver ofte stiktossede på ham og skriver til hans chefer – Poul Madsen og mig – at vi skal fyre ham, og det kan kun gå for langsomt.

Da Treo for nylig anmeldte koncerter på Smukfest, gik hans overskrifter viralt, og han fik på puklen for at være ensidigt negativ.

Hvilket var en halv sandhed, for Treo havde også skrevet en række positive anmeldelser. Kritikken var på den måde lige så ensidig, som den beskyldte os for at være, men det lever vi med. Ekstra Bladet er ikke sat i verden for at please.

Treo tager alt det med i sine anmeldelser, som har indflydelse på en koncert. Ud over musikken interesserer han sig for, om publikum snakker så meget, at de ødelægger det for andre. Han forholder sig til, om man har sat det pågældende band på den rigtige scene, og om lyden er i orden. Han er der med andre ord på brugernes vegne.

Bliver de samme brugere alligevel sure, når han skriver en dårlig anmeldelse om deres yndlingsband? Det må man sige ja til.  Og hvad så – det ville sgu da være kedeligt, hvis vi alle sammen sad og klappede hinanden på ryggen.

Vi klynker ikke over den manglende akkreditering, som en læser i skrivende stund netop har beskyldt mig for. ’I kan vel bare selv betale jeres billet', skriver han, og det har han helt ret i.

Det her handler om princippet. At en magtfuld spiller i både dansk og international rock vælger at give den mest kritiske del af pressen ringere arbejdsvilkår, er ikke i orden i en fri verden.

Det er en omgang tyndpisseri. Og det er så langt fra rock’n’roll, som noget kan blive.