Pressens minister håner demokratiet

Ekstra Bladets chefredaktør Karen Bro går en gang om ugen medierne og mediedebatten efter i sømmene

Når en statsminister indkalder til pressemøde i en krisesituation,
så må man forvente, at han har noget vigtigt
at meddele befolkningen. (Foto: Finn Frandsen)
Når en statsminister indkalder til pressemøde i en krisesituation, så må man forvente, at han har noget vigtigt at meddele befolkningen. (Foto: Finn Frandsen)

’Bølle eller superhåndværker? Løkke flekser sine politiske muskler’, stod der på forsiden af Politiken i går.

Inde i avisen lød overskriften: ’Den politiske bokser prøver grænser af’.

Det lyder maskulint og handlekraftigt, ikke sandt?

Det er Anders Fogh Rasmussens tidligere rådgiver Michael Kristiansen, der bringer det med at være en bølle på banen.

’Ved et pressemøde onsdag tog han virkelig de grimme ting frem fra værktøjskassen. Han laver en ramme, hvor han fremstiller de konservative som nogle amatører og placerer ansvaret hos dem, hvis det skal ende galt. ’Hvis jeg ender med at skulle udskrive valg, så er det din skyld, Søren Pape’. Man er nødt til at være en bølle i politik, og det er Lars Løkke uden tvivl’, siger Kristiansen.

Kristiansen har ret i, at man ingen vegne kommer i politik, hvis man ikke spiller spillet benhårdt, men det er sådan set ligegyldigt i denne sammenhæng.

Pointen er, at Løkkes pressemøde var en hån mod demokratiet.

Når en statsminister indkalder til pressemøde i en krisesituation, så må man forvente, at han har noget vigtigt at meddele befolkningen. Pressen indkaldes, således at reporterne kan stille spørgsmål på vegne af befolkningen.

Hele nationen var på det tidspunkt ét stort spørgsmålstegn, for Løkke havde aftenen forinden via en kortfattet meddelelse på det sociale medie Twitter sat regeringens liv på spil i en fornærmet tone. Gyllegate var gået amok. Løkke ville ikke tage mere shit fra Pape. Han skulle nok selv bestemme over sine ministre, tillid eller ej.

Herefter var der radiotavshed i næsten 17 timer fra Løkke-land, og så kom pressemødet.

Vi ved ikke præcis, hvad Løkke foretog sig i de 17 timer, men i hvert fald skrev han – eller nogen – et manuskript med en spændingsopbygning, der kunne have løftet DR’s aktuelle dramaserie ’Bedrag’ betydeligt. Ude på kanten af stolene blev live-seerne fastholdt i tvivlen. Får vi valg? Får vi ikke valg?

Som bekendt endte det højdramatiske totalteater med antiklimaks, da Løkke slutteligt meddelte, at der nu skulle forhandles i nogle dage. Nu var der for alvor grund til at stille spørgsmål, men sådan skulle det ikke være.

Løkke vendte pressefolkene ryggen og forlod lokalet.

Det er så helt igennem arrogant over for vælgerne, at jeg knap har ord for det.

Jeg spurgte en af de tilstedeværende reportere, om de på forhånd var briefet om, at der ikke ville blive lejlighed til at stille spørgsmål. For så kunne vi jo lige så godt have brugt vores tid på noget mere kvalificeret end et falsk pressemøde, der

- som Politikens politiske redaktør tørt bemærkede

- mindede om et Facebook-opslag.

Nej, det var pressen ikke briefet om. Ikke fordi det kommer særligt meget bag på nogen, når det er statsministeren.

Løkke lukkede for nylig et pressemøde om flygtningekrisen efter meget få spørgsmål, og denne gang var der altså slet ingen mulighed for at spørge på borgernes vegne.

Det er en skandale, intet mindre. Det er demokratiske spilleregler, der pisses på for øjnene af os, og jeg er bekymret for, at vi ikke ser det.

Ligesom Michael Kristiansen, der engang var en skarp udøvende reporter, er vi mange andre mediefolk, der er stærkt optagede af det politiske spil. Det er spændende og underholdende som en boksekamp.

Det handler bare ikke om, hvorvidt vi er godt underholdt eller ej. Det handler om, at vælgerne skal informeres.

Det skal vi huske. Statsministeren, som også er pressens minister, minder os nemlig ikke om det.

91 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere