Presset i bund: Græd i tre timer

Tusindvis af coronatests hver dag har presset bioanalytikere helt i bund. Nu har de fået nok og kræver handling fra ministeren

Sådan foregår en coronatest i Fælledparken. Video: Emma Svendsen.

'Vi er ved at nå et punkt hvor det slet, slet ikke er sjovt mere. Vi er trætte, stressede, frustrerede og for nogen med overarbejdstimer der er helt vanvittige. Jeg har selv ramt bunden i dag, tudet on off i 3 timer.'

'Har tudet sammen med andre kollegaer over frustrationer man møder i lab, når man har med så mange prøver og arbejdstimer at gøre, og udsigt til det bare bliver ved! Tør slet ikke tænke på sommerferien.'

Sådan skriver en dybt frustreret bioanalytiker på en klinisk mikrobiologisk afdeling i Danmark på Facebook.

Frustrationen er opstået i kølvandet på Danmarks intensive teststrategi, der betyder, at tusindvis af danskere bliver podet hver dag.

Arbejdspresset har spredt sig i hele landet, og Danske Bioanalytikere melder om en uholdbar situation med nedslidte medlemmer i hele landet. Det skriver de i en meddelelse til pressen tirsdag morgen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod, justitsminister Nick Hækkerup og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke holdt pressemøde 29. maj. Imens bliver bioanalytikerne slidt op på de danske hospitaler og i de danske testcentre. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod, justitsminister Nick Hækkerup og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke holdt pressemøde 29. maj. Imens bliver bioanalytikerne slidt op på de danske hospitaler og i de danske testcentre. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 

For ringe!
Det fik dem 20. maj til at sende en række konkrete forslag til sundhedsministeren, men de har ikke hørt noget.

- Vi sendte 20. maj en række konkrete forslag til Sundhedsministeriet om, hvordan man kunne forbedre forholdene på de klinisk mikrobiologiske laboratorier - og siden da har vi intet hørt.

- Det synes jeg er for ringe. Vi forventer et svar fra ministeren, og vi forventer handling fra ministeren. Stress, uforudsigelighed og et kæmpe arbejdspres kan ikke fortsætte, siger Martina Jürs, der er formand i Danske Bioanalytikere.

Blandt andet foreslår Danske Bioanalytikere, at der ansættes mindst 115 ekstra bioanalytikere på de klinisk mikrobiologiske afdelinger og indkøbes analyseudstyr for 38 millioner.

Ekstra Bladet arbejder på en kommentar fra Sundhedsministeriet.

Du kan se hele notatet her.

1 af 2 
2 af 2 
538 kommentarer
Vis kommentarer