Presset på studieboliger er størst i København

Studiestart betyder ny bolig for tusindvis af kommende studerende. Særligt i København kan det være svært

På trods af flere nye kollegier - som her i Lyngby - mangler der studieboliger i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
På trods af flere nye kollegier - som her i Lyngby - mangler der studieboliger i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Om en måneds tid kan 69.526 se frem til at skulle starte på en videregående uddannelse. For langt størstedelen betyder studiestart også, at jagten nu går ind på en bolig.

Særligt i København er boligmarkedet vanskeligt - også i forhold til de andre store studiebyer, Aarhus, Aalborg og Odense.

Det siger Curt Liliegreen, som er direktør for Boligøkonomisk Videncenter.

- Det, vi har (i København red.), er nogle mindre lejligheder, som man med lidt god vilje kan kalde studieegnede boliger, i og med at de er mindre og billige.

- Men hvis vi ser på deciderede studieboliger bygget til studerende, så har vi slet ikke nok, siger han.

Forklaringen skal findes i, at der i København i en årrække ikke er blevet bygget mange ungdomsboliger, som er egnede til studieboliger, siger Liliegreen.

I særdeleshed Aalborg er situationen dog en anden. Her er der nemlig generelt blevet bygget mange boliger - herunder også ungdomsboliger.

Derudover har København oplevet en hurtigere befolkningstilvækst end i Aarhus, Aalborg og Odense. Det har gjort det københavnske boligmarked mere presset end i de andre byer, mener Curt Liliegreen.

Også hos Lejebolig.dk siger direktør Michael Eggert, at København lige nu er den mest efterspurgte studieby at finde bolig i.

Faktisk er der generelt endnu mere rift om boligerne i år, end der har været tidligere.

- Jeg mener, det er oppe imod 15 til 20 procent forøgelse i søgningen sammenlignet med sidste år, siger han.

Samtidig oplevede de hos Lejebolig.dk en kraftig forøgelse i søgningen på lejebolig, lige efter Danmark lukkede ned.

- Det er min vurdering, at udbuddet er lavere, end det har været de andre år, simpelthen fordi der har været en øget efterspørgsel de seneste måneder på grund af coronanedlukningen, siger Michael Eggert.

FAKTA: Fire ud af fem optages på drømmestudiet

Lige under 70.000 ansøgere bliver i år tilbudt en plads på en af landets videregående uddannelser.

Det er 3086 flere end i 2016, som er det hidtidige rekordår, og dermed er 2020 det år, hvor flest er blevet tilbudt en plads på en videgående uddannelse.

Her er en oversigt over hovedtallene for optagelsen i år:

* 69.526 ansøgere er kommet ind på en videregående uddannelse. Det er det højeste antal nogensinde.

* 81 procent har fået opfyldt deres førsteprioritet. Det svarer til fire ud af fem ansøgere.

* Omkring 16.000 af de optagne er under 21 år. Det svarer til 23 procent af de optagne. Sidste år var 24 procent under 21 år.

* Der har i år i alt været 94.604 ansøgere.

* Mere end hver femte ansøger har fået plads på et studie til at blive enten pædagog, sygeplejerske, lærer eller socialrådgiver.

* I alt 10.686 ellers kvalificerede ansøgere har ikke fået en plads det sted, de ønskede. Det er en stigning på 2270 eller 27 procent.

* Cirka halvdelen af disse havde kun søgt ét uddannelsesudbud.

Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

FAKTA: Her er der optaget flest nye studerende

Som vanligt er det på de helt store studier som pædagog og sygeplejerske, at der er blevet optaget flest studerende i år.

Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om årets optag på videregående uddannelser.

Se her, hvilke 20 studier, der har optaget flest

Tallene i parentes angiver, hvor mange flere eller færre der bliver optaget i år på de enkelte uddannelser sammenlignet med 2019:

* Pædagog: 4955 (86).

* Sygeplejerske: 4259 (225).

* Civilingeniør: 3520 (571).

* Diplomingeniør: 3342 (121).

* Erhvervsøkonomi: 2786 (55).

* Folkeskolelærer: 2697 (142).

* Socialrådgiver: 2340 (57).

* Markedsføringsøkonom: 2319 (214).

* Finansøkonom: 1953 (400).

* Medicin: 1767 (2).

* Jura: 1605 (71).

* Bygningskonstruktør: 1366 (78).

* Serviceøkonom: 1234 (41).

* Fysioterapeut: 1135 (-9).

* Datamatiker: 1074 (3).

* Multimediedesigner: 1066 (153).

* Professionsbachelor i finans: 995 (173).

* Psykologi: 834 (52).

* Økonomi 694 (49).

* Statskundskab: 683 (12).

Kilder: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

5 kommentarer
Vis kommentarer