Presset region udskyder behandlinger

Region Midtjylland ser sig nødsaget til at udskyde behandlinger i denne uge for at vaccinere flest muligt

En række operationsstuer vil stå tomme i denne uge, fordi Region Midtjylland prioriterer at få så mange borgere som muligt over 40 år revaccineret. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En række operationsstuer vil stå tomme i denne uge, fordi Region Midtjylland prioriterer at få så mange borgere som muligt over 40 år revaccineret. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

En række borgere i Region Midtjylland vil i løbet af ugen få besked om, at deres planlagte behandling eller undersøgelse på hospitalet må udskydes.

Det sker, fordi regionen sætter alle sejl til for at få så mange som muligt vaccineret den kommende tid.

Helt præcist håber man at kunne nå op på en kapacitet på 230.000 forebyggende stik mod corona hver uge.

Og selv om Region Midtjylland får hjælp udefra af private aktører som Practio og af de praktiserende læger, så er det planen, at regionens egne vaccinesteder skal vaccinere 106.000 borgere.

- Vi har brug for at frigøre mest muligt personale til vaccinationsopgaven.

- Derfor vil alle hospitaler i Region Midtjylland fra i morgen, tirsdag, se sig nødsaget til at reducere kraftigt i den planlagte aktivitet. Det vil desværre betyde aflysninger.

- Dog ikke når det handler om livs- og førlighedstruende sygdomme, herunder kræft, siger koncerndirektør Ole Thomsen i en pressemeddelelse.

Og selv om regionen altså trækker alle mand af huse for at nå op på de 230.000 ugentlige vaccinationer, er der stadig et stykke vej til målet.

Således mangler der stadig 72.000 ugentlige tider, men tallet bliver hele tiden mindre, fortæller regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

- Regionens arbejdsomme og meget fleksible vaccinepersonale knokler for at sikre vaccinetider nok og give alle en god vaccineoplevelse.

- Kæmpe ros herfra til deres arbejde, siger han.

Blandt de ekstra tiltag for at skaffe flere vaccinetider nævner regionsrådsformanden, at man foruden at ansætte ekstra personale også trækker på andre regionalt ansatte med sundhedsfaglig baggrund.

Og ud over at udvide åbningstiderne på de eksisterende vaccinationssteder forsøger man også at åbne nye dér, hvor det er muligt at leje lokaler.

Hverken i Region Hovedstaden, Region Sjælland eller i Region Syddanmark har man mandag aften overblik over, om den forstærkede vaccineindsats vil betyde aflysninger af planlagte operationer. Alle håber at have overblik tirsdag.

Det er mandag aften ikke lykkedes Ritzau at få kontakt til Region Nordjylland.

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.