Pride Parade: Her er de vildeste homoer

Over 20.000 mennesker er samlet under blå himmel og regnbueflag til Copenhagen Prides årlige parade. Se billederne i galleriet herunder

Pride Parade indtager Københavns gader. Foto: Ritzau / Redigering: Ejder Akbal / Musik: Jonny McGovern - Soccer Practice fra albummet: Dirty Gay Hits

Homomiljøet har i denne uge indtaget gaderne i København for at fejre Copenhagen Pride. En festuge, hvor homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner er i centrum.

Lørdag afsluttes Pride-ugen med den årlige Pride Parade, der kulminerer i et show på Rådhuspladsen, når alle er samlet.

Før festen kan starte på Rådhuspladsen, skal paraden først marchere gennem København. Det spraglede optog startede på Frederiksberg Rådhus klokken 13, og først mellem klokken 15 og 16 ventes alle at have nået Rådhuspladsen.

Indtil videre er mellem 20.000 og 25.000 mennesker er mødt op til paraden, oplyser Københavns Politi.

- Det er et foreløbigt bud. Vi kan først fastslå deltagerantallet mere præcist, når alle er samlede på Rådhuspladsen, siger Henrik Stormer til Ritzau.

Arrangørerne havde på forhånd regnet med, at 23.000 ville deltage i det farvestrålende optog for at fejre mangfoldigheden og retten til at forelske sig i sit eget køn.

Der er omlægninger på tre busruter i København, når dronningen skal køre rundt i karet (Arkivfoto: Thomas Borberg) Samfund - 15. aug. 2015 - kl. 11:48 Homoparade rammer trafikken: Her bliver der rod

Den 3,9 kilometer lange rute går i år ad Vesterbrogade, fordi den traditionelle rute ad Nørrebrogade er ramt af vejarbejde, oplyser arrangørerne.

Ud over dem, der går med i det farverige optog, ventes en masse mennesker at kigge med på fortovet langs ruten.

Se billederne fra paraden i galleriet øverst i artiklen.

1 af 14 Paraden, der samler heteroseksuelle, homoseksuelle, transseksuelle og andre, markerer afslutningen på årets Pride Week, der kulminerer i et show på Rådhuspladsen, når alle er samlet (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
3 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
4 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
5 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
6 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
7 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
8 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
9 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
10 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
11 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
12 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
13 af 14 (Foto: Jakob Jørgensen)
14 af 14 Over 20.000 mennesker bevæger sig lørdag gennem Københavns gader i anledning af Pride Parade. (Foto: Jakob Jørgensen)
203 kommentarer
Vis kommentarer