Prins Henrik køres til Christiansborg Slotskirke: Sådan påvirkes trafikken

Flere gader og broer i det indre København bliver senere i dag spærret, når prins Henriks båre skal fragtes fra Amalienborg Slot til Christiansborg Slotskirke. Se hvilke på kortet

Se klippet, hvor kisten ankom til Amalienborg.

Når prins Henriks båre senere i dag skal overføres fra Amalienborg slot til Christiansborg Slotskirke, får det konsekvenser for trafikken i det indre København.

Overførslen af båren sker klokken 18, men ruten bliver afspærret for al kørende færdsel klokken 17. Afspærringen forventes at ophøre umiddelbart efter at kortegen har passeret.

Prinsens kortege til Christiansborg Slotskirke vil bestå af Hendes Majestæt Dronningen og resten af kongefamilien.

Turen fra Amalienborg Slot til Christiansborg Slotskirke vil benytte følgende rute:

  • Amaliegade
  • Sankt Annæ Plads
  • Bredgade – mod ensretningen
  • Kongens Nytorv
  • Holmens Kanal
  • Holmens Bro
  • Christiansborg Slotsplads

Kortet herunder viser kortegens rute og de spærrede broer og veje. Klik på kortets røde punkter for flere detaljer.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Desuden bliver Børsgade og Vindebrogade spærret for al kørende færdsel fra kl. 16 til kl. 19. Det samme gør Holmens Bro, Højbro og Stormbroen.

Ændringer i bustransporten
Bustrafikken bliver mellem kl. 16.00 og kl. 19.30 dirigeret udenom de ramte områder. Det får i det gældende tidsrum betydning for ruterne 1A, 26, 66, 350s, 2A, 9A og 37.

Din Offentligee Transport anbefaler derfor, at man benytter metroen, hvis man skal til og fra indre by.

62 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere