Prisen på Scandinavian Star blev fordoblet før dødsbrand

Kort tid inden branden på passagerskibet "Scandinavian Star" i 1990 blev skibets værdi fordoblet

Niels-Erik Lund har ikke kommenteret de nye oplysninger over for Politiken. Men han har fastholdt sine forklaringer over for norsk politi. Foto: AP
Niels-Erik Lund har ikke kommenteret de nye oplysninger over for Politiken. Men han har fastholdt sine forklaringer over for norsk politi. Foto: AP
Følg Samfund

159 personer mistede livet, da færgen "Scandinavian Star" brød i brand på vej fra Oslo til Frederikshavn i april 1990.

Siden har der hersket stor mystik om, hvorfor branden opstod. En teori peger på, at branden blev påsat som et led i forsikringssvindel.

Og den teori får nu ekstra næring, skriver Politiken.

Bare en uge før branden på "Scandinavian Star" blev skibets værdi nemlig fordoblet ved en usædvanlig handel. Og i den forbindelse blev der tegnet en stor forsikring på 24 millioner dollar.

Scandinavian Star-kommission vil finde spor i ny færgebrand

Forretningsmanden Niels-Erik Lund formidlede salget af "Scandinavian Star" for det amerikanske selskab SeaEscape. Hidtil har han erklæret over for dansk og norsk politi, at skibets forøgede værdi svarede til markedsværdien.

Ifølge Niels-Erik Lund var der tre andre seriøse købere til den pris på 21,7 millioner dollar, som forretningsmanden Henrik Johansen købte skibet for.

Men disse mulige købere siger nu, at de ikke ville købe "Scandinavian Star". Det fremgår af Politikens interview med flere kilder og af centrale dokumenter.

Skibsinspektør kritiserer norsk politi efter Scandinavian Star

Niels-Erik Lund har oplyst, at der var en færdigforhandlet aftale med selskabet Polferries, som ledte efter et skib til transport mellem Polen og Sverige.

Men det afviser den daværende topchef i Polferries, Stefan Gebicki. Han mener, at SeaEscapes pris på 20 millioner dollar oversteg skibets egentlige værdi mindst to gange.

Niels-Erik Lund har desuden fortalt, at skibsmægler Rolf Knudtzon skulle have haft en seriøs køber. Men Knudtzon har i en afhøring sagt, at han ikke kan huske, at han havde en køber til "Scandinavian Star".

Det tredje rederi, som skulle have været seriøst interesseret, var fra Tunesien. Men norsk politi har fået oplyst, at det kun var interesseret i at leje skibet.

Besætningsmedlem: Scandinavian Star-brand passer i mønster

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind