Ville du spare en skilling eller to, kan det være, at du skal overveje en indkøbstur til Sverige.
Mandag morgen ramte den svenske krone nemlig sit laveste niveau over for euroen siden 2009.
Det skriver Finans.
Mandag morgen skulle man således af med 11,4340 svenske kroner for at få én euro.
Også i forhold til den danske krone er den svenske faldet. Lige nu koster en svensk krone 0,6513 danske kroner. Det er det laveste siden marts 2009.
Store udsving
Seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk udtaler til Finans, at den svenske krone sammenlagt er faldet med næsten 10 procent siden august.
- På grund af følsomheden overfor stemningen på de finansielle markeder ser vi perioder ofte store udsving i den svenske krone.
Når den svenske valuta er svækket, er der gode muligheder for at spare penge. Få et overblik over, hvor meget du kan spare, her.