Er du påvirket af prisstigningerne? Så skriv til vores tipindbakke 1224@eb.dk.
Vismændene og Nationalbanken har en forventning om, at inflationen vil stige med op mod fem procent i 2023, og det vil gå ud over danskernes økonomi.
Det skriver TV 2 på baggrund af udregninger fra Danske Bank, som netop tager udgangspunkt i en inflationsstigning på fem procent.
Desuden har supermarkederne meldt ud, at der vil komme prisstigninger, som ikke ligefrem hjælper på det.
23.000 kroner ekstra
Hvis forventningen til inflationsstigningen holder stik, vil en familie på to voksne og to børn skulle finde 23.000 kroner ekstra frem i løbet af næste år.
Af de 23.000 kroner vil 3000 kroner gå til fødevarer.
- De 23.000 lander vi på, hvis folk bare handler, som de plejede at gøre, inden priserne begyndte at stige, siger Louise Aggerstrøm Hansen, som er chefanalytiker og privatøkonom hos Danske Bank, til tv-stationen.
Dog forventer chefanalytikeren, at danskerne vil tilpasse sig omstændighederne og skrue ned for forbruget for at få enderne til at mødes i stedet for at fortsætte i samme stil som hidtil.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Nye undersøgelser viser, at inflationen får flere og flere danskere til at stjæle ganske almindelige fødevarer. Vi er derfor taget på gaden for at undersøge fænomenet