Privat plejefirma erklæret konkurs med kæmpe skattegæld

Privat plejefirma nord for Skive er onsdag blevet erklæret konkurs af skifteretten

Endnu et privat plejefirma er gået konkurs.

Det drejer sig om Hjemmeplejen Limfjord fra Jebjerg i Salling.

Afgørelsen faldt onsdag i skifteretten i Viborg, efter at ejeren, Karin Nielsen, og hendes advokat havde fremlagt en plan for at rekonstruere firmaet.

I skifteretten fremgik det, at Karin Nielsen - ud over at skylde en lille million kroner i manglende feriepenge til tidligere ansatte - også har oparbejdet en skattegæld på 22 millioner kroner, som hun har betalt af på gennem længere tid.

Restancen går helt tilbage til 2005, kunne SKAT oplyse i skifteretten.

Skive Kommune mener, at Karin Nielsen i to år har overfaktureret sine hjemmeplejeydelser med cirka tre millioner kroner. Derfor har kommunen holdt penge tilbage og til sidst opsagt samarbejdet med Karin Nielsen sidste år.

Karin Nielsen mener omvendt, at hun har 12 millioner kroner til gode hos kommunen, og derfor forsøgte hun at vinde nogle måneder til at rekonstruere sit firma, indtil en afgørelse foreligger i denne voldgiftssag.

Kilde: Skive Folkeblad

96 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere