Private notater: Politikere ønskede ikke at hjælpe danske fanger i udlandet

I 2019 løb Udenrigsministeriet fra et løfte om at hjælpe en mor og hendes to børn ud af en syriske fangelejre. Ifølge nye notater fornemmede embedsmændene et politisk ønske om at undgå at hjælpe danskerne hjem

Blev der givet en ordre eller valgte Udenrigsministeriet selv at løbe fra et løfte om at hente en danske kvinde og hendes to børn i en syrisk fangelejr, fordi man fornemmede et politisk ønske om ikke at hjælpe?

Det spørgsmål rejser sig nu, efter Ekstra Bladet kan fremlægge nye dokumenter i sagen om 'Mettes uønskede børn' i lejrene.

- Det skal vi have svar på. Vi har krav på som borgere i Danmark at vide, hvordan hjælpen til danskere i udlandet foregår, og hvis den ændrer sig, siger retsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten.

De nye dokumenter indgår i en konkret sag om en etnisk dansk mor og hendes to børn, der siden 2017 har siddet indespærret i fangelejren al-Roj i Syrien.

Af sagen fremgår det, at Udenrigsministeriets borgerservice arbejder intenst på at hente familien til Danmark i starten.

'Vi bliver ved, til det lykkes!', skriver en embedsmand i en mail i januar 2018.

I en anden mail i sagen, som også er omtalt i Berlingske, står der, at der er ‘grønt lys til at vi kan udstede rejsedokumenter - så den forhindring er i hvert fald overvundet’, ligesom det flere gange bliver slået fast, at familien snart får dansk grund under fødderne.

Ifølge meldinger fra lejrene skulle seks personer allerede have mistet livet i Al-Hol lejren i 2021. Foto: Delil Souleiman/Ritzau Scanpix Krimi Fem lig fundet i fangelejr med danske statsborgere

Politikere leder efter udveje
Men i foråret 2019 sker der noget uventet. Embedsmændene ændrer kurs og sætter tilsyneladende evakueringen på pause.

Siden 2019 er familien derimod blevet bedt om at dokumentere, at børnene - som i dag er fire og fem år - kan tage skade af at være i lejren. Noget Udenrigsministeriet ikke tidligere har bedt om dokumentation for.

I mellemtiden har det yngste barn udviklet ptsd at af opholde sig i lejren.

Advokat Knud Foldschack besøgte i december den fireårige pige i al-Roj-lejren i Syrien. Foto: Natascha Rée Mikkelsen Samfund Kofods ministerium advaret tre gange: Nu har fireårig pige fået ptsd

Moren til den danske kvinde i lejren har under hele processen taget telefonnotater efter sine samtaler med embedsmændene i Udenrigsministeriet og PET.

Af dem fremgår det, at embedsmændene pludselig fornemmer, at de politiske vinde er ved at skifte. Ifølge et telefonnotat siger en embedsmand 7. marts 2019 til hende:

‘Nu er det min egen udlægning, men jeg tror, at det, som foregår nu, er, at det ligger hos politikerne, og de er nu ved at finde huller og muligheder for, ikke at få dem hjem.’

To uger senere siger embedsmanden:

‘....som udgangspunkt vil Danmark ikke have dem hjem, da de betragter dem som farlige og som fremmedkrigere og de anser også at kvinderne kan være farlige’.

"Det er meget problematisk"

Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten, vil have svar på, hvem der besluttede at ændre i sagsbehandlingen af sagerne. Foto: Aleksander Klug
Rosa Lund, retsordfører for Enhedslisten, vil have svar på, hvem der besluttede at ændre i sagsbehandlingen af sagerne. Foto: Aleksander Klug
 

Sagen skal undersøges til bunds, så der står klart, om embedsmænd i Udenrigsministeriet er blevet bedt om bevidst at trække tiden ud og ændre kurs i sagerne om de danske statsborgere i de syriske fangelejre, mener Rosa Lund fra Enhedslisten.

- Det bør og skal være sådan, at alle danske statsborgere får hjælp i udlandet, uagtet hvad man så synes om grunden til, at man har brug for hjælp, siger hun og uddyber:

- Vi hjælper pædofile i Thailand og folk, der bliver knalder for narkokriminalitet i Sydamerika. Hvorfor hjælper man så ikke danske statsborgere, som skal hjem fra Syrien?

Rosa Lund kan sagtens forstå, hvis familien i den konkrete sag har forstået det sådan, at der lå en klar aftale med Udenrigsminsiteriet om, at kvinden og hendes to børn skulle hentes hjem.

- Jeg tror, alle danske statsborgere går rundt i den tro, at hvis man kommer i problemer i udlandet, så får man hjælp af staten. Her er der så oven i købet en situation, hvor der ligger det, der ligner en lovning på, at de skal have hjælp til at komme hjem. Det må være fuldstændig forfærdeligt, når det pludselig ændrer sig.

Tror der er gået politik i den
Hun tvivler på, at det er Udenrigsministeriets embedsmænd, der på egen hånd har valgt at ændre kurs:

- Jeg tror, der er gået politik i den. På det tidspunkt (i marts 2019, red.) var der en kæmpe debat i Danmark om fremmedkrigere og Islamisk Stat, og så bliver det politiseret. Derfor tror jeg ikke, det er nogen embedsmænd, der har taget den her besltuning. Jeg tror, de har fået at vide, at det kan blive et tema i en kommende valgkamp og kan blive et politisk problem, så de er blevet bedt om at holde den tilbage.

Hvis det er tilfældet, er det yderst kritisabelt, mener Rosa Lund:

- Det er meget problematisk. Det betyder jo, at man går ind og piller ved den grundliggende retssikkerhed, man har som borger i Danmark.

Udenrigsministeriets ønsker dog hverken at kommentere telefonnotaterne eller svare på, om der blev udstedt en ordre om ikke at hjælpe de danske statsborgere hjem.

Ministeriet henviser til, at sagerne bliver behandlet i en myndighedsgruppe på tværs af tre ministeriet.

'Her belyses konkrete sager enkeltvist, navnlig ud fra de sikkerhedsmæssige overvejelser, humanitære hensyn og Danmarks retlige forpligtelser. På denne baggrund vurderer de ansvarlige myndigheder, hvad der er den bedste løsning i hver enkelt sag. Der kommenteres ikke på enkeltsager,' skriver ministeriet til Ekstra Bladet.

Familiens advokat, Knud Foldschack, har stævnet staten for at løbe fra en aftale med familien om, at de skal hentes til Danmark.

- Det afgørende her er, at vi mener, der er indgået en aftale mellem Udenrigsministeriet og familien om, at de vil blive hentet til Danmark. Den aftale kan kun dokumenteres ved en retssag gennem vidneafhøringer og fremskaffelse af dokumenter, siger Knud Foldschack.

Ekspert: Der må ligge notater

Ifølge professor i forvaltningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet kræver det en ordre oppefra, hvis praksis skal ændres:

- Der gælder et generelt saglighedskrav for embedsmænd og de har pligt til at bistå danskere i udlandet. Sådan som I præsenterer det, så er den praksis som almindeligvis gælder for konsulær bistand klart blevet skærpet her, siger han og peger på, at sagen har været behandlet på højt niveau i ministerierne.

- Henset til sagens karakter må man gå ud fra det er sket med inddragelse af de relevante ministre på området. Man må klart gå ud fra, at der findes dokumenter og at der er blevet skrevet notater om praksisændringen i Udenrigsministeriet eller Statsministeriet. En så vidtgørende skærpelse vil der normalt kunne findes dokumenter om, siger han.