Landmænd, fiskere og politikere stod lørdag skulder ved skulder såvel mentalt som fysisk.
Og især den sidste del kan gå hen og blive et problem for deltagerne ved traktordemonstrationen, der ifølge politiet trak omkring 350 traktorer til Aarhus og 400 traktorer til København.
Det vurderer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitet over for TV2:
- Det er tydeligt, at folk ikke holder en meters afstand, og der er meget få der bærer mundbind. De er ganske vist udenfor. Men de kommer rejsende fra alle dele af landet, og det rummer alle ingredienser til en superspredningsbegivenhed. Der er formentlig også minkavlere imellem, så det er en rigtig uheldig cocktail af manglende forholdsregler, siger han.
Han får opbakning fra Niels Høiby professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, der især bemærkede, at ingen af de fremmødte bar mundbind.
Netop demonstrationer er ikke omfattet af regeringens forsamlingsforbud, og da det foregik uden for var der ikke krav om mundbind.
Lars Løkke nedtoner asyl-skandale sammenlignet med mink
Kendt debattør: - Minkavl har i årevis været en skamplet på landet