Professor: Forbudte optagelser er vigtige

PLEJEHJEMSSVIGT: Offentlighedens interesse er vigtigere end privatlivet i sagen om TV2-optagelser fra et plejehjem

Her kan du se, hvordan demente Else flere gange bønfalder personalet på plejehjemmet om at lægge hende tilbage i sengen. Alligevel fortsætter de med at bede hende presse afføring ud på en ble, der ligger i sengen under liften. Videoreportage: TV2 Dokumentar

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

I sidste uge blev der nedlagt et fogedforbud, så TV2 ikke kunne vise skjulte optagelser fra plejehjemmet Kongsgården i Aarhus.

I klippene ses en 90-årig kvinde i private situationer, hvor hendes behov for personlig pleje groft tilsidesættes. Hun har demens og kan derfor ikke give et gyldigt samtykke til at vise klippene.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet hælder dog til, at den offentlige interesse vejer tungest i sagen.

- Man kan diskutere afvejningen mellem beskyttelsen af den private og hensynet til offentligt interessante spørgsmål.

- Jeg hælder mest til at mene, at hensynet til at kunne diskutere og se, hvad der foregår, vejer tungere, siger han.

Søren Pape er rystet over plejesvigtet, som 90-årige Else har oplevet. Foto: Jens Dresling Samfund - 7. jul. 2020 - kl. 13:33 Vred Pape: 'Det er en skandale'

TV2 Dokumentar: Interview med barnebarn Charlotte Ahm. Video/redigering: Ernst van Norde, Emma Svendsen

Tunge interesser
Optagelserne, der er filmet over 16 dage i efteråret 2019, er lavet sammen med kvindens syv børn og barnebarn, der er beskikket værge.

De vil gerne have dokumentaren ud. Retten lægger dog vægt på, kvindens ret til privatliv vejer tungere end offentlighedens interesse i klippene.

Men Sten Schaumburg-Müller vurderer, at familiens samtykke betyder noget i denne her sag.

Spørgsmål: Kan danskerne ende med at se optagelserne?

- Det vil jeg ikke afvise. Som sagt hælder jeg til, at der er tungtvejende interesser, ligesom de pårørende samtykker.

- Det er ikke afgørende, men det vægter. Men det er i sidste ende domstolene, der skal vurdere det, siger Sten Scahmburg-Müller.

Samfund - 7. jul. 2020 - kl. 14:22 Rådmand vil ikke politianmelde Ekstra Bladet

Endte i Højesteret
Han fortæller, at det er op til TV2 at kære sagen til Højesteret. Her er en lignende sag blevet taget op i slutningen af 1980'erne.

- Det skal siges, at optagelserne var knap så private. Men de viste patienter, som ikke var i stand til at give samtykke i fastlåste stillinger, siger juraprofessoren.

Ekstra Bladet har tirsdag valgt at offentliggøre nogle af de skjulte optagelser, som der blev nedlagt fogedforbud mod, at TV2 viste.

Samfund - 7. jul. 2020 - kl. 09:39 Formand om TV2-afsløringer: - Langt værre end jeg havde troet

Risikerer en retssag
Det kan føre til et retligt efterspil, lyder det fra Sten Schaumburg-Müller.

- EB - altså deres chefredaktør - er i åbenlys risiko for at blive bragt for retten for overtrædelse af straffeloven, siger han.

Det er Aarhus Kommune, som har fået nedlagt forbuddet i først byretten og siden landsretten.

Det har dog ført til, at forstanderen for plejehjemmet er blevet udskiftet, ligesom der er sket fyringer.

Den berørte kvinde er ligeledes blevet flyttet til et nyt plejehjem.

Video/redigering: TV2/Emma Svendsen

Samfund - 7. jul. 2020 - kl. 12:35 Kræver svar fra ældreminister: - Rystende

Sådan virker et fogedforbud

Et fogedforbud er en midlertidig afgørelse, hvor retten har bestemt, at et firma eller en person skal stoppe med at gøre en bestemt handling.

Det kan være et forbud mod at sælge et produkt, som en konkurrent mener er en kopi. Eller det kan være en artikel eller en udsendelse, som en part i sagen mener bryder loven.

I sagen om TV2-dokumentaren har Aarhus Kommune krævet, at optagelserne ikke bliver vist, fordi de ifølge kommunen krænker både den demente Else og de ansatte, der er blevet filmet. Det har fogedretten og senere landsretten givet kommunen ret i og derfor stoppet TV2-udsendelsen.

Sagen kan senere blive ført videre ved domstolene, hvor man endelig afgør, om fogedforbuddet er korrekt, eller om TV2 senere alligevel får lov til at vise udsendelsen.

Hvis man bryder et fogedforbud, kan det koste de ansvarlige en bøde eller i værste tilfælde en fængselsstraf.

Fogedforbud er i øvrigt en forældet betegnelse, da forbuddet rent juridisk hedder 'Midlertidig afgørelse om forbud og påbud'.

15 kommentarer
Vis kommentarer