Professor: Hård retorik mod ikke-vaccinerede graver kløfter dybere

Har man ringe tillid til myndighederne, hjælper hårdt sprogbrug og løftede pegefingre ikke, siger professor

Statsministerens kritik mod dem, der ikke er vaccinerede, motiverer dem ikke til at få vaccinen. Snarere tværtimod, mener professor i statskundskab Michael Bang Petersen. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Statsministerens kritik mod dem, der ikke er vaccinerede, motiverer dem ikke til at få vaccinen. Snarere tværtimod, mener professor i statskundskab Michael Bang Petersen. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Mandagens pressemøde om coronasituationen var præget af en hård retorik om skellet mellem vaccinerede og ikke-vaccinerede.

Myndighedernes kritik vil formentlig ikke motivere de ikke-vaccinerede til at få et stik med en coronavaccine - snarere tværtimod.

Det vurderer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Han er desuden leder af Hope-forskningsprojektet, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen.

Michael Bang Petersen forklarer, at genindførelsen af coronapas kan få flere til at lade sig vaccinere. Men myndighederne bør forsøge at dæmpe potentielle konflikter, mener han.

- Her gravede pressemødet i højere grad kløfterne dybere, end det forsøgte at skabe forsoning. Retorikken er givetvis noget, der taler til mange, der allerede er vaccinerede, for de vil måske spørge, hvorfor de skal underlægges restriktioner, så andre kan have et frit valg.

- Men vi ved fra forskning, at hvis du ikke har så meget tillid til myndighederne - og det ved vi, at uvaccinerede ikke har - kan det få dig til at sætte hælene i, siger han.

Joachim B. lynanalyse: Vi står overfor nye corona-restriktioner

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde mandag aften, at stigningen i smitten skyldes en 'lille gruppe', der ikke spiller efter de regler, man bliver nødt til at følge under en epidemi.

Her henviste hun til de borgere, der ikke er vaccinerede.

- De bærer ansvaret for hele det danske samfund lige nu. Vi er et godt samfund, der har fået meget af det liv tilbage, som mange andre lande ikke har.

- Regeringen står side om side med de knap 90 procent, som gør, som man skal. Den sidste gruppe skal ikke ødelægge det for resten, lød det.

Den hårde retorik kan ifølge Michael Bang Petersen komme til at smitte af på befolkningen.

- Det taler til en verbal konflikt, som helt sikkert kan komme til at udspille sig på sociale medier, og det kan anspore til nogle typer af demonstrationer, som vi har set tidligere i forløbet.

- Det, der ansporer til den slags, er netop oplevelsen af et pres fra systemet, og det er der helt sikkert nogle uvaccinerede, der vil opleve.

Han henviser til en række demonstrationer mod regeringens coronahåndtering, som især trak overskrifter i løbet af sidste år.

Ifølge Michael Bang Petersen bør myndighederne i stedet vise, at de tager borgernes bekymringer alvorligt.

- Man må anerkende, at de har bekymringer, så man i højere grad inviterer dem ind snarere end at have en meget kraftigt løftet pegefinger, lyder det.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Lyt til Ekstra Bladets politiske podcast 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcastapp. I denne uge handler det om de manglende sms'er i mink-sagen, og så bringer vi et lille portræt af Barbara Bertelsen, der er departementschef i Statsministeriet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT