Professor i mikrobiologi: Restauranterne kan åbne

Ekstra Bladet har fået tre professorer til at give deres bud på steder, som efter deres vurdering har de bedste - men også dårligste - chancer for at lukke op lige efter 10. maj

Natteliv og barer i København. Foto: Philip Davali
Natteliv og barer i København. Foto: Philip Davali

Hvordan kommer anden fase af genåbningen af Danmark til at foregå efter 10. maj?

Det spørgsmål stiller rigtig mange danskere sig formentlig for tiden, mens de venter på statsminister Mette Frederiksens udspil.

På den ene side skal det være sundhedsmæssigt forsvarligt, og på den anden side skal det også gavne dansk erhvervsliv.

Derfor har Ekstra Bladet bedt tre forskellige professorer vurdere, hvilke steder der har de bedste chancer for at åbne - og hvilke steder en genåbning vil være urealistisk.

Mens de er enige på flere områder, så er der også nogle steder, hvor de er langt fra hinanden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

 

Hans Jørn Kolmos er den mest optimistiske af de tre adspurgte professorer. Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix
Hans Jørn Kolmos er den mest optimistiske af de tre adspurgte professorer. Foto: Robert Wengler/Ritzau Scanpix
 

Hans Jørn Kolmos, tidligere overlæge og nu professor i mikrobiologi på Syddansk Universitet:

De sikre bud

- Museer, zoologisk haver og biblioteker kan man relativt let gå i gang med at åbne, men det er bare ikke nok. Hvis man også her indbygger de sædvanlige afstandskrav, så er der grænser for, hvor galt det kan gå. Det kan man med sindsro gøre.

De gode bud

Han forventer også, at restauranterne kan blive åbnet. Ikke fordi smitterisikoen er lige så lav som ved f.eks. zoologiske haver, men fordi der er så stort et pres for at få dem åbnet.

- Jeg kunne godt forestille mig, at der vil være et behov for, at vi på en eller anden måde får restauranterne i gang igen. Men det skal selvfølgelig foregå på en ordentlig måde.

Han peger f.eks. på, at årstiden også vil betyde bedre muligheder for restauranterne i forhold til udendørsserveringen, hvor smitterisikoen jo er 'meget mindre'.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lyngby Storcenter er ligesom landets øvrige storcentre lukket ned, men det kan der måske snart blive lavet om på, vurderer to af professorerne. Foto: Mogens Flindt
Lyngby Storcenter er ligesom landets øvrige storcentre lukket ned, men det kan der måske snart blive lavet om på, vurderer to af professorerne. Foto: Mogens Flindt
 

Storcentre er et andet område, hvor han er optimistisk.

- De små liberale erhverv er blevet åbnet, og vi skal jo også til at åbne for de større butikscentre og den slags. Det kan vi ikke bare lade ligge, så det kommer også til at spille ind. Men igen skal der selvfølgelig være forskellige krav i forhold til afstand og hygiejne.

Selvom fitnesscentre af mange har været beskrevet som steder med høj risiko for smitte, så udelukker han ikke, at fitnesscentre også kan blive lukket op.

- Der er så mange danskere, som bruger fitnesscentrene, at det bliver vi nok nødt til at tage fat i også. Men det skal selvfølgelig være på en ret disciplineret måde. Der skal være styr på afstanden og hygiejnen. Fordi man motionerer og dermed puster en del, så kan det godt være, at en afstand på to meter ikke er nok. Og så skal man måske afkorte sit ophold i fitnesscentret.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

De åbner IKKE

Mens restauranterne har gode chancer, så er det en helt anden sag for natklubberne og barerne.

- Det var jo sådan set på den måde, vi fik smitten til Danmark på (danskere var til afterski i Østrig, red.). Det var ikke, at de stod på ski, men fordi de hang ud om aftenen. Det vil nok blive udskudt til en fjern fremtid.

Han tror heller ikke, at de store skoleklasser og gymnasierne åbner.  

- Der er for lidt vundet ved at genåbne skolerne på den her side af sommerferien. De store klasser kunne sådan set godt gå i skole, men her er der praktiske problemer. Vi bruger jo en del af deres plads til de små klasser. Og for gymnasierne er løbet jo sådan set allerede kørt, da de skulle være i gang med at læse til eksamen nu.

2 kommentarer
Vis kommentarer