En professor sætter nu alvorlige spørgsmålstegn ved flere konklusioner i den advokatundersøgelse, der i 2019 endte med at frikende departementschef i Udenrigsministeriet Lars Gert Lose for at være inhabil i sagen om sin kones ansættelse som konsulent i USA.
Pengene endte med at gå til stillingen, som Lars Gert Loses kone fik.
Rangorden er centralt
Forløbet blev siden undersøgt af Kammeradvokaten, der fik hjælp af daværende direktør i Udenrigsministeriet Lone Dencker Wisborg, der overtog posten som Washington-ambassadør efter netop Lose.
I starten af rapporten skriver Kammeradvokaten således:
Artiklen fortsætter under billedet...
'I forhold til antagelsen af Ulla Rønberg som konsulent i generalkonsulatet i New York ville Lars Gert Lose være inhabil og medvirke i strid med reglerne, hvis han havde tilsyns- eller instruktionsbeføjelse over for generalkonsul Anne Dorte Riggelsen, som traf beslutning om at antage Ulla Rønberg,' lyder det.
'Udenrigsministeriet har imidlertid oplyst, at ambassadør Lars Gert Lose i denne sammenhæng hverken havde tilsyns- eller instruktionsbeføjelser i forhold til generalkonsulatet i New York.'
Artiklen fortsætter under billedet...
Og netop den oplysning er central for, at Kammeradvokaten ikke finder grund til kritik.
Men præmissen holder ikke, kritiserer professor Martin Marcussen, der forsker i diplomati på Københavns Universitet.
Konkret sag fra Beijing
- I USA kan man sagtens have en praksis, der tilsiger, at ambassadøren giver generalkonsulen stor frihed til selv at træffe beslutninger. Men formelt er det stadig ambassadøren, der har instruktionsret og instruktionspligt, siger han.
- Det er, med andre ord, helt forkert at hævde, at ambassadøren står uden nogen som helst instruktions- og tilsynsmuligheder i forhold til generalkonsulen. For generalkonsulen vil ambassadøren altid svæve i baggrunden som den chef, der udstikker de overordnede linjer.
Artiklen fortsætter under billedet...
Martin Marcussen nævner et konkret eksempel.
- Jeg kan huske et enkelte tilfælde – i Shanghai – hvor ambassadøren i Beijing følte at han måtte gribe ind i generalkonsulens arbejde. Det gjorde ambassadøren, hvorefter generalkonsulen blev hjemkaldt og til sidst endte med at forlade udenrigstjenesten.
Har intet set
De to andre medlemmer af styregruppen var Danmarks generalkonsul i New York, Anne Dorthe Riggelsen, og kontorchef i Slots- og Kulturstyrelsen, Lone Ravn, og de tre skulle sammen arbejde på at åbne døre for dansk kunst og kultur i flere amerikanske storbyer.
Ulla Rønberg var på dette tidspunkt på orlov fra Slots- og Kulturstyrelsen, og i starten af 2018 skriver Lone Ravn i en mail til generalkonsul Anne Dorte Riggelsen, at der er stor interesse for at få tilknyttet Ulla Rønberg til styregruppens arbejde, ligesom hun opfordrer til, at der findes 'trygge' løsninger sammen med Lars Gert Lose.
Artiklen fortsætter under billedet...
Lars Gert Lose blev efterfølgende tilføjet mailkorrespondancen, hvor de tre diskuterede mulighederne for at styrke kulturpanelets indsats i USA.
Det skete, da Lone Ravn oplister tre scenarier, hvoraf Lars Gert Lose støttede den tredje, som lød:
'300.000 kr. til kommunikation til enten Amb/GKL (Ambassaden/generalkonsulatet red.). Disse midler kan anvendes, som der bliver enighed om - det kan være ansættelse af medarbejder, der varetager kommunikationen af indsatsen mv. (...).'
Efterfølgende holder styregruppen et Skype-møde 10. april 2018, og her bliver de tre medlemmer enige om at afsætte 300.000 kroner til en midlertidig konsulent.
Utroværdigt
Lars Gert Lose, Anne Dorte Riggelsen og Lone Ravn har siden oplyst til Kammeradvokaten, at man på mødet ikke diskuterede kandidater til stillingen, og Lars Gert Lose var på ingen måde vidende om ansættelsen af sin kone, summerer Kammeradvokaten:
Artiklen fortsætter under billedet...
'Lars Gert Lose læste konkret ikke Anne Dorte Riggelsens og Lone Ravns interne korrespondance, da han modtog den seneste mail i tråden. Lars Gert Lose kan ikke huske, hvornår han først hørte om Ulla Rønbergs ansættelse, men han mener, at det var Ulla, der nævnte stillingen første gang for ham i privat øjemed.'
Men det er utroværdigt, lyder det fra Martin Marcussen.
- I denne korrespondance diskuterer generalkonsulen og Lone Ravn eksplicit Loses kone. Men den del hævder Lose ikke at have læst. Han var derfor angiveligt helt uvidende om, at generalkonsulen og Lone Ravn diskuterede forskellige modeller for at få Loses kone ansat, siger professoren.
- Det virker ikke troværdigt – men Kammeradvokaten vælger at stole på Loses udlægning af denne sag.
Eller som Martin Marcussen summerer:
- Den ene oplysning er efter alt at dømme fejlagtig, eller i hvert tilfælde fejlbehæftet og yderst tvivlsom. Den anden oplysning synes ikke at være troværdig.
- Det, der er utroværdig, – i betydningen svært at tro på – er, at Lose intet skulle have vidst. Det, der er overraskende er, at Kammeradvokaten køber en påstand, der udelukkende er baseret på Loses selvindberetning.
Kammeradvokaten har ikke ønsket at kommentere sagen.
Gemmer sig
Ekstra Bladet har sendt en række spørgsmål til Udenrigsministeriets departementschef, Lars Gert Lose, herunder hvad han siger til kritikken fra Martin Marcussen.
I stedet har Udenrigsministeriet sendt et svar fra Erik Brøgger Rasmussen, direktør for organisation og borgerservice:
'Undersøgelsen blev sat i værk, fordi en aktindsigtsanmodning havde rejst spørgsmål om, hvorvidt reglerne om habilitet var overholdt. For Udenrigsministeriet og Lars Lose var det vigtigt at sikre, at der ikke kunne rejses nogen tvivl om efterlevelsen af reglerne,' lyder det.
'Efter grundig gennemgang af sagen konkluderede Kammeradvokaten, at reglerne ikke var overtrådt. Alt dette fremgår af den pressemeddelelse, der blev sendt ud tilbage i januar 2019, og af det 37-siders notat om sagen fra Kammeradvokaten, der dengang blev lagt åbent ud på ministeriets hjemmeside. Da Kammeradvokaten har undersøgt sagen grundigt, har vi ikke yderligere kommentarer.'
--------- SPLIT ELEMENT ---------
