Professor om mutationer: - Bliver formentlig behov for endnu et stik

Det er korrekt, at de nye mutationer af coronavirussen er mere resistente over for vaccinerne. Derfor bliver der formentlig behov for endnu et vaccine-stik til næste vinter, siger professor

Professor Jens Lundgren mener, at der kan blive behov for et yderligere stik. Foto: Jan Sommer
Professor Jens Lundgren mener, at der kan blive behov for et yderligere stik. Foto: Jan Sommer

Den nye variant af coronavirussen, B1526, der spreder sig i New York, er ligesom andre mutationer mere smitsom og mere resistent over for vacciner.

Det bekræfter Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, til Ekstra Bladet.

- Det er rigtigt, at nu er amerikanerne også vågnet op og har fundet ud af det, man har fundet ud af i resten af verden. Nemlig at virussen udvikler tendenser til at blive mere smitsom og mere resistent, siger Jens Lundgren.

Laboratorie-tests har blandt andet vist, at Modernas vaccine er langt mindre effektiv mod den sydafrikanske variant, der minder meget om den variant, der spreder sig i New York. Derfor er man nu begyndt at teste en ny vaccine, der er udviklet specielt mod denne variant. Det kan du læse mere om her.

Jens Lundgren understreger dog, at der som sådan ikke er noget ny i denne udvikling. Virussen udvikler sig hele tiden i et forsøg på at overleve, hvilket vi også har set i Danmark.

- Der er en række vira - også i Danmark - der er delvist resistente. Det betyder, at vaccinerne stadigvæk giver en beskyttelse. Der er ikke noget nyt i det. Det, vi ser i New York, er, at virussen udvikler sig til nye varianter. Denne variant har vi også set her i landet, og vi ser den stadigvæk, siger Jens Lundgren.

Han forklarer, at man nu har set fem eksempler på varianter, der er mere smitsomme og resistente end den oprindelige coronavirus.

Nyopdaget virusvariant spreder sig i New York

Kan kræve endnu et vaccine-stik
At mutationerne er mere resistente over for vaccinerne, betyder ikke, at vaccinerne er unødvendige, da de stadigvæk beskytter folket.

Derfor handler det stadigvæk om at få vaccineret så mange som muligt så hurtigt som muligt, lyder det.

- Nu handler det om at få vaccineret befolkningen så hurtigt som muligt, og så skal vi tage stilling til, hvordan vi håndterer de mere resistente variationer. Måske bliver der behov for et stik mere senere hen. Det gør der formentlig til næste vinter, men det er endnu ikke helt klart, fortæller Jens Lundgren.

I første omgang opfordrer han danskerne til at tage imod tilbuddet om en vaccination.

- Lge nu handler det om at få basis på plads, og det gør vi ved, at folk får den første vaccination, så jeg vil opfordre folk til at blive vaccineret, når de får muligheden, siger han.

Heunicke: To nye tilfælde af sydafrikansk variant fundet

Ser bort fra foråret: Det er med vilje