Professor: Omikron kan være dominerende om to uger

Smitten breder sig hurtigt med den nye Omikron-variant. Tiltag vil kunne udskyde udvikling, siger professor

Hør hvorfor WHO mener, at coronavarianten er bekymrende.

Følg Samfund

Omikron kan meget hurtigt blive den dominerende variant i Danmark.

Sådan lyder det fredag fra professor Mads Albertsen, der kommer fra Aalborg Universitet og er medlem af en risikogruppe nedsat af Statens Serum Institut.

- Hvis den følger den nuværende udvikling, så går der nok en til to uger, før det begynder at være omkring 50 procent af tilfældene, der er Omikron, i Danmark, siger han.

Det samlede antal bekræftede smittetilfælde med Omikron-varianten i Danmark nåede fredag op på 1280. Det oplyste Statens Serum Institut (SSI).

Det er 484 flere bekræftede tilfælde end torsdag.

Albertsen påpeger, at de restriktioner, der bliver indført, muligvis kan skubbe lidt til tidspunktet for, hvornår Omikron bliver dominerende.

Ikke desto mindre betegner han udviklingen som 'bekymrende'.

Han peger på, at det i flere dele af verden går meget hurtigt med Omikron-udviklingen.

Blandt andet er der fredag aften kommet rapporter fra England og Skotland med lignende smitteudvikling, forklarer han.

- Da Alpha og Delta kom, gik det også hurtigt. Men den udvikling tog uger. Nu tager det dage. Det er meget specielt at se, at det virkelig ser ud til at gå så stærkt, siger Mads Albertsen.

Over for dagbladet Information bekræfter Viggo Andreasen, som er lektor ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi, at det går meget stærkt lige nu.

- Epidemien fordobles på cirka to dage. Det svarer til, at der i løbet af en uge er ti gange så mange tilfælde. Det billede har været der nogle dage, og dagens tal bekræfter det, siger han til avisen.

Udviklingen skyldes ifølge Albertsen blandt andet, at vaccinerne efter to stik ikke lader til at virke så godt mod smitte længere.

Men han fortæller, at der generelt er en 'formodning om, at vaccinerne stadig virker mod alvorlig sygdom og indlæggelse, selv om de ikke har stor effekt mod smitte'.

- Hvis vaccinerne eller tidligere infektion ikke havde virket, så havde vi også set et meget højere antal folk på hospitalet i Sydafrika umiddelbart, siger han.

Derfor opfordrer Albertsen i lighed med myndighederne og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) alle til at blive vaccineret eller få et tredje stik så snart som muligt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?