Professor: Sådan løser vi dansk vaccine-problem

Der er ingen umiddelbare problemer i at give danskere, som har fået første stik med AstraZenecas vaccine, andet stik med enten Pfizer eller Moderna, lyder det fra professor i mikrobiologi

På dagens pressemøde blev det fortalt, at AstraZeneca bliver droppet i Danmark

Syd for grænsen har tyskerne vist vejen for en mulig løsning på en af hovedudfordringerne med AstraZeneca-vaccinen.

I snart fem uger har den været sat i bero efter fund af sjældne, men voldsomme bivirkninger, hvilket har efterladt den gruppe af danskere, som kun har fået første stik i vildrede over, hvordan de skal blive færdigvaccineret.

Nu står den nemlig til at blive droppet helt herhjemme, og dermed ryger muligheden også for at få det påkrævede andet stik med netop den vaccine.

Tysk svar
I Tyskland annoncerede sundhedsmyndighederne onsdag morgen, at tyskere under 60 år, der har fået det første stik med AstraZenecas coronavaccine, skal færdigvaccineres med en anden af de EU-godkendte vacciner.

Det er en oplagt vej at gå i Danmark også, mener Niels Højby, som er professor i klinisk mikrobiologi ved Københavns Universitet.

- Det mener jeg godt, at man kan. Det er i princippet fuldstændig det samme protein - altså spike-proteinet - som kroppen reagerer på. Så jeg mener, at det er fuldt forsvarligt at gå fra AstraZeneca til for eksempel Pfizer eller Moderna.

Vaccinen fra AstraZeneca er udviklet på en dna fra coronavirus, som bliver omdannet til RNA, mens Pfizers og Modernas er udviklet direkte som en RNA-vaccine, hvor man altså 'springer et led over'. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Vaccinen fra AstraZeneca er sat i bero i en række lande over hele verden. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix
Vaccinen fra AstraZeneca er sat i bero i en række lande over hele verden. Foto: Justin Tallis/Ritzau Scanpix

Samme slutresultat
Men begge er med samme formål, pointerer Niels Højby.

- Der er forskellige måder at præsentere det her spike-protein til kroppen på. Det bliver præsenteret på to forskellige måder, men immunapparatet vil kun opfatte det på én måde, når det kommer ind i cellerne, siger han til Ekstra Bladet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler dog ikke at skifte vaccine mellem to doser for at beskytte mod corona, da der ikke findes nok data for, hvilken effekt det har.

- Nej, ikke på nuværende tidspunkt, men jeg vil tro at de vil overveje situationen igen, siger Niels Højby.

Sundhedsmyndighederne kommer klokken 14 onsdag med deres endelig dom over den svensk/engelske-vaccine herhjemme, men allerede nu skriver flere medier, herunder Ekstra Bladet, at AZ-vaccinen bliver skrottet helt.

FAKTA: Tre vacciner er tilbage efter drop af AstraZeneca

Flere medier erfarer onsdag forud for et pressemøde, at coronavaccinen fra AstraZeneca trækkes ud af det danske vaccinationsprogram.

Sker det, vil det efterlade tre vacciner i Danmarks arsenal. De to er allerede i brug, mens den tredje kun lige er kommet til landet og afventer en beslutning om, hvorvidt den overhovedet skal tages i anvendelse.

Få her et overblik over de fire godkendte vacciner, tre mulige kandidater og én, som rumsterer i baggrunden.

* Pfizer/BioNTech:

Blev godkendt af EU-Kommissionen 21. december, og de første danskere blev vaccineret 27. december.

Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 4,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.

* Moderna:

Blev godkendt 6. januar i EU, og Danmark fik de første doser 12. januar.

Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 3,0 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.

* AstraZeneca:

Godkendt i EU 29. januar, og de første danskere blev vaccineret i starten af februar. 11. marts blev vaccination med AstraZeneca sat på pause.

Det skete for at undersøge en mulig sammenhæng med sjældne tilfælde af blodpropper. 14. april droppes den ifølge flere medier.

Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 2,6 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.

* Johnson & Johnson:

Vaccinen blev godkendt i EU 11. marts. De første doser ankom til Danmark tidlig morgen 14. april, men dagen forinden besluttede Johnson & Johnson at udskyde udrulningen af vaccinen i Europa. Det er ikke meddelt, om - og i givet fald hvornår - vaccinen vil blive taget i brug i Danmark.

Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 8,2 millioner personer. Vaccinen gives som en enkelt dosis.

* CureVac:

Har endnu ikke søgt om godkendelse i EU, men Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er ved at se på data fra afsluttende forsøgsstudie.

Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 4,5 millioner personer. Vaccinen skal gives som to doser.

* Sanofi/GSK:

Vaccine er et stykke fra at være klar og er i øjeblikket i gang med et fase 2-studie - det næstsidste.

Danmark har sikret sig doser til at færdigvaccinere 1,9 millioner personer. Vaccinen er testet både som en og to doser.

* Novavax:

Har endnu ikke søgt om godkendelse i EU, men Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er ved at se på data fra afsluttende forsøgsstudie.

EU-Kommissionen meddelte før jul, at man har taget hul på at forhandle en kontrakt, der potentielt kan komme til at omfatte 200 millioner doser. Forhandlingerne kan tage flere måneder. Vaccinen skal gives i to doser.

* Sputnik V:

Har ikke sendt en formel ansøgning om EU-godkendelse, men forsøgsdata følges af EMA. Det kan potentielt bane vej for en godkendelse.

Ungarn og Slovakiet er foreløbig de eneste EU-lande, der har bestilt vaccinen, mens Tyskland og Østrig lige nu forhandler om forhåndsindkøb af den russiske vaccine, ifald den bliver godkendt af EMA. Statsminister Mette Frederiksen (S) har afvist at købe vaccinen, uden at den er godkendt af EMA.

Vaccinen, som var den første i verden til at blive godkendt, har vist en effektivitet på knap 92 procent hos næsten 20.000 forsøgspersoner.

Kilder: Lægemiddelstyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet, EU-Kommissionen, virksomhederne, Bloomberg, Ritzau og Reuters.