Professor svarer: Fem typiske spørgmål om coronavirus

Professor ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak svarer på de mest stillede spørgsmål om coronavirussen

Natten til mandag landede et fly i Roskilde Lufthavn med ti danskere, der alle var blevet evakueret fra Hubei-provinsen i Kina. Video: Kenneth Meyer/Reuters via Ritzau Scanpix/DR Nyheder. Redigering: Kristian Hansen

Der melder sig en bølge af spørgsmål hos danskerne i forbindelse med udbruddet af coronavirussen.

En hel del af dem er blevet stillet i vores livedækning af udbruddet, hvor læsere har kunnet spørge journalisten ind til den helt nye mutation af den velkendte coronavirus. Derfor har Ekstra Bladet kontaktet professor ved Statens Serum institut Kåre Mølbak, der har speciale i infektionsberedskab.

Nedenfor følger en række af de hyppigste spørgsmål.

- Hvorfor går man så meget op i virussen, når influenza dræber flere hvert år?

- Det gør man af to årsager. Den ene er, at vi ikke har nogen modstandsdygtighed over for virussen. Hvis den bare fik lov at udvikle sig, uden at man gjorde noget, så ville en stor del af menneskeheden bliver ramt af den. Med influenza vil der altid være en del af befolkningen, der er modstandsdygtige.

- Den anden er, at fra SARS-virus ved man, at hvis ikke gør noget i opløbet, så bliver det for dyrt for sundhedsvæsenet, og det vil bryde sammen. Man ville ikke kunne behandle alle mulige andre opgaver som kræftbehandling, operationer osv., siger Kåre Mølbak.

Pakker fra Kina
En hel del læsere har også spurgt, om de kan rejse til Thailand. Det kunne sundhedsdirektør i Sundhedsministeriet Søren Brostrøm bekræfte til pressemødet fredag morgen, at man kunne. Til gengæld blev der ikke nævnt noget om pakker fra Kina på pressemødet, men det kan professoren heldigvis svare på.

- Man skal ikke være bekymret for pakker. Vi har ingen indikationer på, at det skulle smitte på den måde.

- Er der nogen af de 10.000, som er blevet raske igen?

- Der er masser af mennesker, der er blevet raske igen. De 10.000 personer er det samlede antal bekræftede tilfælde. Langt de fleste er blevet raske af sig selv, siger han.

- Hvordan vil verdenssamfundet reagere i den kommende tid?

- Vi må vente og se. Det gode ved situationen er, at lande overalt i verden er meget opmærksomme på virussen. Vi har et godt udgangspunkt for at gøre noget ved det.

- Det mest bekymrende er, hvis der sker smitte i lande uden et fungerende sundhedssystem. Det er derfor, WHO har sagt, at det er en trussel mod folkesundheden, siger professor Kåre Mølbak.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere