Professorer: Derfor dør der flere i Sverige

To svenske professorer giver deres bud på, hvorfor der dør flere ældre svenskere end i Norge og Danmark

Svenskerne har grebet coronavirussen helt anderledes an end Danmark. Foto/video: Finn Frandsen, Linda Johansen, Ritzau Scanpix: Henning Bagger, Anthon Unger.

Dødstallet i Sverige har set bekymrende ud de seneste par dage.

Det seneste døgn er 96 personer med coronavirus døde i Sverige. Det fremgår af tal onsdag fra den svenske sundhedsstyrelse. Døgnet før døde 114.

Men ifølge statsepidemiolog Anders Tegnell er det hovedsageligt ældre mennesker på plejehjem, der har mistet livet.

Men hvorfor dør der flere ældre mennesker i Sverige end i Norge og Danmark?

Aftonbladet og Expressen har talt med to forskellige eksperter, der giver deres bud på, hvorfor problemerne er større på de svenske ældrecentre.

Her bliver svenske borgere testet for coronavirus i Stockholm. Foto: Ritzau Scanpix
Her bliver svenske borgere testet for coronavirus i Stockholm. Foto: Ritzau Scanpix
 

Flere årsager
Den første åbenlyse årsag er, at virussen har spredt sig på plejehjemmene i Sverige. Alene i Stockholm er 121 ud af 313 steder med ældreboliger ramt.

Andre årsager er rammerne og uddannelsen blandt personalet

Ifølge seniorprofessor i geriatri på universitet i Umeå Yngve Gustafson er Norges plejehjem større og giver bedre mulighed at holde afstand.

- Vores ældre borgere har meget små muligheder for at holde god afstand. Derudover er der intet behov for særlig uddannelse for at arbejde i ældreplejen. Der er derfor en stor andel af personalet, der savner viden, siger Yngve Gustafson til Aftonbladet.

Statsepidmiolog Anders Tegnell, der står i spidsen for den svenske indsats mod corona. Foto: Tt News Agency/Reuters.
Statsepidmiolog Anders Tegnell, der står i spidsen for den svenske indsats mod corona. Foto: Tt News Agency/Reuters.
 

Problemer i hjemmeplejen
Ifølge professor i klinisk bakteriologi Agnes Wold er der også et problem.

Hun fortæller til Expressen, at der i Sverige er stor udskiftning i personalet i hjemmeplejen, og derfor mener hun, at alt for mange mennesker ender med at være i kontakt med de ældre. Og så stiger risikoen for smittespredning.

Anders Tegnells forklaring på det høje antal døde blandt ældre i Sverige er, at udbruddet i høj grad har spredt sig på plejehjem og i ældreboliger. Sådan er det ikke i Norge, melder han.

I tabellen herunder kan du se de seneste tal for indlagte og registrerede smittede med coronavirus i Danmark.

Tallene medregner ikke de mange, der er smittede uden at være blevet testet. Antallet af døde inkluderer personer, der var smittet med coronavirus ved deres død, men som ikke nødvendigvis døde som følge af coronavirus.

Du kan se udviklingen i de nordiske lande i grafen herunder. Vi viser antal smittede fra tidspunktet hvor landende havde registreret 100 antal smittede.

Coronavirus spreder sig med eksplosiv hast verden over. Det gælder også i Danmark, hvor stigningen i antal smittede ser ud som på grafen herunder. Den 12. marts ændrede vi i Danmark retningslinjer for, hvornår man tester for coronavirus, og derfor flader kurven ud efter denne dato.

Rundt omkring i landet er der stor forskel på, hvor mange smittede, man har registreret, men coronavirus findes i alle landsdele. Fordelingen kan du se i grafikken herunder.

Antallet af hospitalsindlagte COVID-19-patienter herhjemme har i en periode været stigende, men er nu fladet ud. Det præcise antal indlagte patienter samt indlagte på intensiv og i respirator kan ses i følgende graf.

Når det kommer til fordelingen mellem køn, har der længe været en overvægt af mænd blandt de smittede. I uge 14 overhalede kvinderne dog for første gang mændene i statistikken. Herunder kan du se den aktuelle fordeling.

556 kommentarer
Vis kommentarer