Prostitueret: Næsten umuligt at komme ud af det

Louise har forsøgt at komme ud af prostitution, men kommunens exit-program var ikke noget for hende. Nu vil hun selv starte et. Hør hendes forklaring her

Louise fik ikke noget ud af Københavns Kommunes exit-program for prostituerede (Foto: DJURHUUS KRISTIAN, STEPHAN CAMILLA, POLFOTO)

Louise har igennem mange år levet et dobbeltliv; et som mor og et som prostitueret. Nu vil hun ikke længere arbejde som sexarbejder, men det exit-program som Københavns Kommune tilbyder, Exit Prostitution, var ikke hende. Hun mener dog, at det kan være godt for dem, der kommer ud på den anden side.

Hun mener, at folk, der ikke har erfaring indenfor branchen, ikke kan sætte sig ind i det liv, som de tidligere prostituerede vender ryggen til.

- Jeg tror ikke, man kan sætte sig i den her situation, med mindre man selv har prøvet det, fortæller Louise om exit-programmerne.

HØR INTERVIEWET MED LOUISE I KLIPPET OVEN FOR

Louise er et dæknavn, og hun ønsker at være anonym for sine børns skyld (Foto: Kristian Hansen) Samfund - 14. sep. 2015 - kl. 20:33 Mor og sexarbejder: Mit arbejde er fedt!

Socialforvaltningen: - Louise er en undtagelse

Flora Ghosh, der er stifter og centerchef af NGO'en LivaRehab, mener også, at det er svært at lave et exit-program, der passer til alle.

- Alle er forskellige, og mennesker med prostitutionserfaring har forskellige behov. Der er flere tilbud til folk, der vil ud af prostitution og have det bedre - også tilbud til folk, der har været i faget. Men det er svært at lave ét program, der fokuserer på kun én bestemt metode, og forvente at alle skal tilpasse denne fastlagte metode, fortæller Flora Ghosh.

Louise vil nu selv starte et exit-program, der skal hjælpe prostituerede, der ikke længere vil være i faget.

Socialstyrelsen ønsker ikke at udtale sig.

HØR INTERVIEWET MED LOUISE I KLIPPET OVEN FOR

51 kommentarer
Vis kommentarer