Protester når nye højder: Demonstranter stormer lufthavn

Demonstrationerne sker som modsvar til den stigende politivold, som sikkerhedsstyrker i Hongkong udsætter demonstranterne for

Mandag besvarede demonstranterne den seneste optrapning af konflikten fra myndighedernes side ved at besætte den internationale lufthavn i Hongkong. Video: AP

Opdateret klokken 10.25: Alle fly fra den internationale lufthavn i Hongkong er aflyst som følge af demonstrationerne, skriver AP.

Situationen i Hongkong udvikler sig dramatisk i disse timer og dage.

Tusindvis af især unge indbyggere demonstrerer på anden måned i træk, mens myndigheder tager forsat skrappere midler i brug for at holde millionbyen under kontrol.

Indtil videre har protesterne mod det kinesiske styre været forholdsvis rolige, men søndag eskalerede konflikten, da billeder viste, hvordan sikkerhedsstyrker affyrede massive mængder tåregas i metroer og gummiprojektiler på kort afstand mod en skræmt menneskeskare.

Her mistede en demonstrant et øje.

Myndighederne ses også jagte tilfælde demonstranter i gaderne, mens byen mere og mere ligner en regulær krigszone. Mandag besvarede demonstranterne den seneste optrapning af konflikten fra myndighedernes side ved at besætte den internationale lufthavn i Hongkong.

- Arbejdet i lufthavnen i Hongkongs internationale lufthavn er blevet alvorligt forstyrret på grund af menneskemængden i dag, skriver myndighederne i en pressemeddelelse ifølge AFP.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Demonstranter med klap for øjet for at vise sympati med den kvinde, som søndag mistede et øje på grund af voldsom behandling af politiet. Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix
Demonstranter med klap for øjet for at vise sympati med den kvinde, som søndag mistede et øje på grund af voldsom behandling af politiet. Foto: Tyrone Siu/Ritzau Scanpix

Regeringen skal høre os
Siden juni har byen, der har et delvist selvstyre, været præget af massive protester. Demonstrationerne begyndte som reaktion på et lovforslag, som vil betyde, at indbyggere i Hongkong kan udleveres til retsforfølgelse i Kina.

Men den seneste udvikling af overgreb på demonstranter må nu få konsekvenser, fortæller en 27-årig arbejder, som nyhedsbureauet AP har talt med i lufthavnen.

- Gårsdagens aktioner fra politiets side var latterlige. Jeg skulle rigtigt have været på arbejde i dag, men jeg tog fri for at være her. Regeringen er nødt til at lytte til os, siger Nicekayla til nyhedsbureauet.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Allerede søndag gik det helt galt, da politiet måtte gribe hårdt ind over for demonstranter i byens undergrund. Video: Reuters/Ritzau Scanpix

Frygter politivold
Ligesom mange andre, som AP har talt med, er han bange for at bruge sit rigtige navn, fordi han frygter, at de kinesiske myndigheder vil arrestere ham.

Ud på eftermiddagen mandag lokal tid havde demonstranterne klædt i deres sorte 'uniformer' næsten fyldt hele ankomsthallen.

- Jeg er her i dag for at lægge afstand til regeringen og den politivold, som vi ser. Det, vi så på tv i går, hvor politiet bruger så brutale metoder, er sindssygt, siger 22-årige Matthew til AP.

- Sammenstød mellem politi og demonstranter er eskaleret til et helt nyt niveau. Især fra politiets side, advarer Man-Kei Tam, direktør for Amnesty International i Hongkong.

Hongkong er en tidligere britisk koloni, der blev overdraget til det kinesiske styre i 1997. Dengang blev indbyggerne lovet en højere grad af politisk frihed inden for en ramme, der hed 'ét land, to systemer'.

Med det seneste lovforslag om udlevering til Kina mener demonstranterne, at den selvstændighed nu er truet på livet.

Alle flyafgange er indtil videre aflyst for resten af mandagen.

Vilde scener fra demonstrationerne i Hongkong tidligere på måneden. Video: AP

Der bliver ikke sparet på tåregassen, når demonstranterne skal spredes. Foto: Kim Kyung-Hoon/Ritzau Scanpix Danske kendte - 5. aug. 2019 - kl. 18:18 Av, av, av! Tantholdt fik tåregas

Se også: Demonstranter trodser forbud med protest i Hongkong

Se også: Kina fordømmer demonstranters hærværk i Hongkong

Se også: Seks er tilbageholdt efter angreb mod Hongkong-demonstranter

140 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere