Protestparti vinder første slag om Roms borgmesterpost

Virginia Raggi fra oprørsparti står til at blive den første kvindelige borgmester i Italiens hovedstad

Den oprørske Femstjerne-bevægelse, der ledes af den italienske komiker Beppe Grillo, tog en stor føring ved søndagens første runde af borgmestervalget i Rom.

Det viser valgstedsmålinger ifølge Reuters og AFP.

Partiets kandidat, Virginia Raggi, står ifølge meningsmålingsinstituttet Piepoli til at få næsten 37 procent af stemmerne.

På andenpladsen følger Roberto Giachetti fra det Demokratiske Parti (PD) - det samme som premierminister Matteo Renzi - med 23,1 procent foran Giorgia Meloni fra højrefløjen med 22,2 procent.

Hvis ingen kandidat, som målingen tyder på, opnår over 50 procent af stemmerne, skal det hele afgøres i en anden valgrunde 19. juni mellem de to mest populære kandidater.

Skulle Raggi også få flest stemmer i anden runde, bliver hun den første kvindelige borgmester i Italiens hovedstad.

Samtidig vil en sejr til Femstjerne-bevægelsen være et gennembrud for partiet, der blev dannet for få år siden som en protest mod de etablerede partier.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere