Pssst! Det er sundt at sladre

Du skal ikke have dårlig samvittighed over lidt sladder, det er faktisk helt naturligt og sundt for dit helbred, mener forskere

Du skal ikke have dårlig samvittighed. Det er sundt at sladre. (Foto: Colourbox).
Du skal ikke have dårlig samvittighed. Det er sundt at sladre. (Foto: Colourbox).

De færreste mennesker kan sige sig fri for at have deltaget i sladder på arbejdet, eller i vennekredsen, og for mange melder den dårlige samvittighed sig efterfølgende.

Ifølge forskere fra universitetet i Oxford er der dog ingen grund til at føle, at man er et dårligt menneske på grund af lidt sladder. Tværtimod er sladder sundt for helbredet og helt naturligt, konkluderer man:

Se også: Skuespillertalent: Jeg lytter ikke til sladder

- Menneskets sociale netværk har en stor påvirkning på vores generelle lykkefølelse og fysiske velbefindende. Sladder er egentlig ikke andet end kommunikation med andre mennesker. Det er en måde hvorpå man holder sig opdateret med, hvad der rører sig i omgangskredsen. Med andre ord er sladder en af de primære egenskaber, som gør os til mennesker. Betydningen af sladder blev først negativ i det 18. århundrede, fastslår professor Robin Dunbar i et interview med The Telegraph:

- Sladder er den olie som holder vores sociale netværk kørende. Den gør at vi knytter os til vores venner og lærer hvem vi kan stole på og hvem vi ikke kan stole på, konkluderer den engelske professor.

ladderen har fungeret som en menneskelig forsvarsmekanisme siden urtiden, fastslår professor. (Foto: Colourbox).
ladderen har fungeret som en menneskelig forsvarsmekanisme siden urtiden, fastslår professor. (Foto: Colourbox).
 

I et interview med The Telegraph fortæller professor i historie, Yuval Noah Harari, at sladderen har fungeret som en menneskelig forsvarsmekanisme siden urtiden:

Se også: Anklager om politidom for sladder: Det er trist

- Via sladder lærte det moderne menneske hvem man kunne stole på og dermed kunne små flokke slå sig sammen til større flokke. Selv i dag kan en stor del af den menneskelige kommunikation defineres som sladder. En stor del af samtalerne i e-mails, telefonopkald og avisklummer hører ind under den kategori. Det er noget som falder os mennesker helt naturligt, vurderer han.

8 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere