Annoncørbetalt indhold Hvad er Annoncørbetalt indhold?

Psykolog før ny lov: Vi skal stoppe med at bruge dette ord

Når en lov om whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser bliver implementeret, er der særligt ét ord, man skal holde sig fra at kalde de danskere, der – desværre – får mulighed for at bruge den.

Følg Samfund

Senest i 2023 bliver der indført en ny lov, der kommer til at påvirke op mod 1,5 millioner danskere. Loven indebærer, at en lang række danske virksomheder får en såkaldt whistleblower-ordning, som gør medarbejderne i stand til at afsløre alt fra snyd og hvidvask til chikane og sexisme.

Men selvom loven skal forsøge at gøre arbejdspladserne til et bedre sted at være, kan den nok få nogle danskere op i det røde felt. Allerede før loven er endegyldigt vedtaget, har vrede læsere henvendt sig og kaldt det en ’stikkerlov’.

Den opfattelse skal der dog gøres op med. Det mener psykolog Marika Tingleff, der har specialiseret sig i arbejdsmiljøet i virksomheder og organisationer.

At kalde folk for ’stikker’ er hverken retfærdigt eller særlig gavnligt.

Større konsekvenser end du skulle tro
-  Man skal helt stoppe med at bruge ordet, svarer Marike Tingleff på spørgsmålet om, hvad man skal sige til dem, der kalder whistleblower-ordningen en 'stikkerlov’.

Den erfarne organisations-psykolog kan dog sagtens se, hvorfor nogle vil kunne opleve den kommende whistleblower-ordning som et problem.

- Jeg kan godt forestille mig, der er nogle, der er bekymrede for det kollegiale. Bliver man pludselig beskyldt for noget, og skal man kigge sig over skulderen?

Her er ekspertens umiddelbare bud ’nej’, og adspurgt om lovens betydning for dit forhold til dine kollegaer, er hun heller ikke nervøs.

- Jeg tror ikke, det bliver et problem i længden. Det vil ophæve sig selv, når folk oplever, at det er okay. Og ville det omvendt være okay, hvis man ikke gjorde noget ved eksempelvis sexisme og svindel?, lyder det retorisk.

Om EU-direktivet og den kommende lov

EU har udarbejdet et whistleblowerdirektiv, der kræver:

  • Medlemsstaterne skal have vedtaget lovgivning om et whistleblowerordning senest i december 2021.
     
  • Loven skal træde i kraft i de enkelte lande senest 17. december 2023 – men det kan ske endnu tidligere, hvis Folketinget beslutter det!
     
  • Lovgivningen skal gælde for virksomheder og organisationer med mere end 50 ansatte. Det gælder både offentlige og private virksomheder og organisationer.
     
  • Formålet er at stoppe hvidvask og andre former for svindel, men initiativet kan bruges til meget mere – herunder chikane, sexisme og medarbejdernes trivsel.

Læs mere om den kommende lov - og hvordan den kan implementeres - på D4.

 

Kulturen er vigtig
Det har det seneste år været tydeligt, hvad firma-kultur betyder for glæden ved at gå på arbejde – se bare på de mange MeToo-sager, der har ramt en række danske arbejdspladser. Netop derfor kan en whistleblower-ordning også få stor betydning for netop din arbejdsplads.

- Kulturen sidder i tapetet på arbejdspladserne. Den er meget vigtigt. Arbejdspladsens kultur er et udtryk for vores adfærd sammen, og vores opførsel viser, hvad vi synes er okay, forklarer Marika Tingleff, som i sit virke som organisations-psykolog har set, hvad en dårlig firma-kultur kan betyde.

- Der er meget større negative konsekvenser ved en kultur, hvor folk ikke føler sig set eller hørt, når noget er alvorligt galt. Det skaber apati, og man føler sig glemt og overset. Folk føler sig ikke trygge, siger hun og fortsætter:

- Vi mennesker har det heller ikke godt med at overvære mobning og dårlig opførsel. Folk bliver sat i en kedelig situation.

Hun tror netop, at en whistleblower-ordning vil kunne skabe den tryghedsfornemmelse, som mange danskere kan mangle på jobbet. Især når det kommer til for eksempel sexisme og mobning mellem kollegaer.

Og netop fordi det kan være med til at gøre kulturen på din arbejdsplads bedre, skal du heller ikke tøve med at bruge whistleblower-ordningen.

Om organisationspsykolog Marika Tingleff

Marika Tingleff er autoriseret psykolog (cand.psych.aut.) fra Københavns Universitet med speciale i arbejds- og organisationspsykologi.

Baseret på hendes 17 års erfaring i konsulentbranchen, har hun nu haft sin egen coaching- og konsulentvirksomhed i 10 år og rådgivet virksomheder over hele landet om ledelse, forandring, stresshåndtering og psykologi.

- Lige nu har jeg en stor tilstrømning af både offentlige og private virksomheder, der gerne vil have hjælp til at håndtere corona-nedlukninger og hjemsendelse af deres medarbejdere samt råd om at vende tilbage til arbejdet efter corona-hjemsendelse. Jeg arrangerer online webinarer om begge dele, så udover at en stor del af min coachingpraksis flyttede online under corona, har jeg også arrangeret en masse af de online webinarer på det seneste.

Hvis du vil høre mere om, hvordan Marika Tingleff kan hjælpe med arbejde og trivsel under for eksempel corona eller det kommende whistleblower-initiativ, kan du læse mere på hendes hjemmeside.

 

 

Afskrækkende effekt
Men, én ting er, at det nu bliver muligt at afsløre dårlig og decideret ulovlig opførsel uden, du selv skal frygte for konsekvenserne af at have afsløret det.

Marika Tingleff har også en teori om, at ordningen kan komme til at gøre en forskel – helt uden at den bliver brugt.

- Man kan sige, at alene værktøjets eksistens kan få nogle til at stoppe dårlig adfærd. Vi vil måske se færre indberetninger.

Hun beskriver en arbejdsplads som en professionel kontekst, hvor man ikke skal være bekymret for at blive gramset på. Det vil sådan en ordning her måske kunne bidrage til, fordi det sætter et fokus på det, mener psykologen. Derfor er det heller ikke kun den enkelte medarbejder, der kommer til at forholde sig til whistleblower-ordningen.

Dine chefers ansvar
Når det er et fælles organisatorisk ansvar for hele arbejdspladsen, skal dine chefer selvfølgelig involveres. De har nemlig et stort ansvar, når der pludselig sker en stor ændring i en virksomhed eller organisation.

- Det er ledelsens ansvar at sørge for, at medarbejderne ikke opfattes som stikkere, slår Marika Tingleff fast og uddyber, at ledelsen har et stort ansvar for, at der er en sund kultur på arbejdspladsen.

- Kulturen kommer ’nedefra’, og kan ikke dikteres af ledelsen. Men det er vigtigt, man fra ledelsen sætter en retning og viser sig som et godt eksempel. Kulturen skal være forankret øverst i organisationen, så det ikke er til forhandling

Derfor vil hun også opfordre til, at både ledere og medarbejdere tager whistleblower-ordningen til sig. Hun ser nemlig en klar konsekvens, hvis en arbejdsplads ikke formår at få bugt med svindel, chikane, sexisme og alle de andre ting, som skaber dårligt firma-kultur.

- Man risikerer simpelhent at miste dygtige medarbejdere og kollegaer. Og det har hverken ledere eller medarbejdere lyst til at se ske.

Om D4’s løsning til whistleblower-ordningen

D4Whistler er navnet på den software, der kan hjælpe din arbejdsplads med at etablere en whistleblower-ordning.

Det er en elektronisk platform, som giver fuld anonymitet og overholder GDPR-reglerne.

Med D4Whistler kan du indberette til din arbejdsgiver eller virksomhedens repræsentant, for eksempel en advokat eller en revisor.

 D4Whistler kan opsættes på få timer, og derefter kan medarbejderne altid indberette sager. Og det er en software, som kan tilpasses alle virksomheder, afslører direktør i D4, Niels-Richard Christensen:

- Vi har lavet en løsning, der tilpasser sig den enkelte virksomheds behov. Uanset om man vælger virksomheden eller en repræsentant til at modtage sagerne, kan D4’s software følge med.

Der er dog mere arbejde i ordningen, end bare at anskaffe sig en software, understreger direktøren:

- Essensen er, at der kommer en lovgivning, som ser enkelt ud – men som rummer SÅ mange beslutninger og overvejelser. Det er ikke noget, man bare får overstået på en dag – selvom softwaren kun tager kort tid at opsætte. Det er processen før og efter, der koster kræfter.
Det er derfor godt givet ud, at din arbejdsplads allerede nu begynder at overveje mulighederne. Så tag fat i din chef, og gør hende eller ham opmærksom på den kommende lovgivning.
Og læs mere om D4Whistler her.

 

Dette er en sponseret artikel skrevet af Ekstra Bladets kommercielle journalister i samarbejde med D4.

Hvad er annoncørbetalt indhold?

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind