Puha hvor er det varmt: Nøgen mand på scooter stoppet af politiet

Politiet var fuldstændig målløse ved synet af den nøgne mand på scooter

På billedet til venstre sidder den nøgne mand på sin scooter. Og til højre har politiet bedt ham om at tage sine bukser på. Foto: Politiet i Brandenburg.
På billedet til venstre sidder den nøgne mand på sin scooter. Og til højre har politiet bedt ham om at tage sine bukser på. Foto: Politiet i Brandenburg.

Ekstremt høje temperaturer hærger i øjeblikket over alt i Europa. Og med så ekstreme varmegrader er hvert eneste beklædningsstykke faktisk et for meget. Det har en tysk mand fra Kreis Märkisch-Oderland angiveligt tænkt. Han blev nemlig stoppet i en politikontrol af politiet i Brandenburg, mens han kørte splitternøgen rundt på en scooter.

Det skal dog lige for sandhedens skyld tilføjes, at han faktisk var iført styrthjelm samt sandaler.

Det skriver flere tyske medier, heriblandt Berliner Zeitung og RBB24

Da politiet spurgte ham, hvorfor han kørte rundt nøgen på en scooter, svarede han kort og godt: Det er ganske varmt, ikke sandt?

Han får ikke en bøde
Den nøgne mand behøver i øvrigt ikke at frygte en kommende bøde. Det er nemlig ikke forbudt at køre nøgen rundt på en scooter i Tyskland. Det kan dog føre til en ordens-sag, hvis der er nogen, der føler sig forstyrret eller krænket over det, forklarer politiet i Brandenburg.

Manden blev dog bedt om at tage sine bukser på. Og det gjorde han selvfølgelig straks.

Politiet i Brandenburg har også med et usædvanligt humoristisk glimt i øjet lagt et opslag om den usædvanlig politi-opgave ud på twitter. Til nøgenbillederne skriver politiet:

'Selvom vi er fuldstændig målløse, vil vi dele dette billede med jer. Som en lille inspirationskilde - et citat: Det er ganske varmt, ikke sandt? Og så husk! Hede. Sikkerhed først. Lev til grænsen.

71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere