Pulsen på det københavnske lejlighedsmarked stiger på ny

For første gang i 17 måneder stiger antallet af handler med lejligheder i København sammenlignet med året før

Efter en sløv periode på markedet for københavnske ejerlejligheder er der igen et stigende antal handler. Det viser tal fra Boligsiden.

Der har i en længere periode - og er fortsat på store dele af lejlighedsmarkedet - færre handler end for et år siden. Men i København skifter lejlighederne igen hænder.

I april skiftede 528 lejligheder i København. Det er mere end 10 procent flere end sidste år ifølge Boligsidens handelstal.

Det er første gang siden oktober 2017, at der er solgt flere ejerligheder i hovedstaden end samme måned året før.

Flere år med stigende boligpriser er priserne blevet mere stabile. Det kan have krævet lidt psykologisk tilvænning for både sælgere og købere, siger boligøkonom hos Boligsiden Birgit Daetz.

- Der er jo rigtig mange, der sikkert har sagt, at jeg skal i hvert fald lige sætte prisen fem procent højere, end hvad jeg selv ville give for den, siger hun.

Den øgede aktivitet på det københavnske lejlighedsmarked er ikke ligeligt fordelt. Antallet af handlede lejligheder med tre værelser er stort set det samme som for et år siden.

For lejligheder med et værelse er salget faldet med 30 procent. Det dækker dog over et fald fra 43 til 30.

Til gengæld er der lejligheder med to værelser og særligt fire eller flere værelser, hvor handlen er taget til.

Ifølge Birgit Daetz kan det meget vel spores til, at der tidligere har været usikkerhed for blandt andet familier, der har lyst til

- I forbindelse med den her usikkerhed om, hvordan opfører priserne sig, er der måske nogle, der har tænkt, at vi vil gerne rykke fra forstæderne ind til København, men vi klapper lige hesten.

Den gruppe kan ifølge Birgit Daetz nu have genvundet troen på, at en investering i en større lejlighed i byen bliver prisen værd.

København udgør omkring en tredjedel af lejlighedsmarkedet.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere