Da Amin Barrada i torsdags kørte hjem fra Papirøen i København, spottede han en pung, der lå på fortovet. Han stoppede bilen for at gå ud og samle den op. Herefter kunne han konkludere, at der lå 1.900 kr. i samt et bankkort.
Pungen indeholdt også oplysninger om ejermanden ved navn Nicklas, som Amin Barrada forsøgte at kontakte både på telefon og via Facebook. Dog uden held.
Mistede brudetøj dagen før bryllup: Sådan blev hun reddet
Derfor lagde han fredag et efterlysningsopslag op gennem den butik, han arbejder i - The Green Corner i Tivoli, og lynhurtigt gik opslaget viralt med hundredevis af likes og delinger. Og det endte heldigvis lykkeligt:
- Det viste sig, at vores gode ven der har fikset køleanlægget i vores butik, kendte Nicklas' bror. Derfor taggede han broren, som dagen efter kom ind i butikken for at hente pungen, siger Amin Barrada til Ekstra Bladet.
Sidsel efterlyser værtshus-fyr: Kan du hjælpe?
Broren sagde pænt tak og fortalte, at Nicklas ville komme forbi med en kold øl til Amin Barrada. Den har han dog endnu til gode. Til gengæld er han glad, for de mange positive kommentarer, hans opslag har medført:
- Kort efter opslaget kom på Facebook, havde vi en kunde i butikken, der nævnte det. Og det vigtigste var selvfølgelig også bare, at pungen blev genforenet med sin ejer, siger Amin Barrada.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.