Putin afslører: Nye detaljer om hidtil hemmelig fortid

I en video, der er offentliggjort af Kreml, lader Putin en kommentar falde om sin militære rang, før han blev præsident

Video: AP

Vladimir Putins spionfortid er indhyllet i mystik, men en henkastet kommentar fra manden selv opklarer en smule af hemmelighedskræmmeriet.

Da Ruslands præsident mandag var på besøg i Sankt Petersborg, afslørede han, at han har en fortid som løjtnant for en kanon-bataljon.

Det skriver The Guardian.

Kommentaren kom, da Putin skulle affyre den daglige kanonsalut fra Peter og Paul-fæstningen i Sankt Petersborg.

- Jeg fik rank af løjtnant som artillerimand, som fører af en haubits-artilleri-bataljon, sagde han på en video, der er offentliggjort af den russiske regering, men Putin uddybede ikke sin kommentar.

Haubits er en kanon, der affyrer artillerigranater, og de bliver især brugt i kuperet eller bebyggede områder.

Kommentaren faldt mandag ved middagstid, da Putin affyrede en kanon-salut på Peter og Paul-fæstningen. Foto: Ritzau Scanpix
Kommentaren faldt mandag ved middagstid, da Putin affyrede en kanon-salut på Peter og Paul-fæstningen. Foto: Ritzau Scanpix
 

Den russiske præsidents officielle biografi siger ikke noget om hans militære status, men det er allerede kendt, at Putin blev indrullet i KGB, Sovjetunionens hemmelige statspoliti, efter han dimitterede fra sit jurastudie i 1975.

Alle studerende, der blev vurderet egnede, fik militærtræning og opnåede status af af reservit - og ligeså gjorde Putin. The Guardian skriver, at det formentlig er det, som Putin refererede til, da han lod kommentaren om sin militærfortid falde.

Foto: Olga Shirnina Tæt på Se billederne: Sovjets dødbringende kvindelige skarpskytter

Havde officielt Stasi-id
Putins kommentarer kommer, få uger efter at det tyske avis Bild kunne afsløre, at præsidenten før Murens fald var indehaver af et id-kort fra Stasi, den tyske efterretningstjeneste.

Kortet har givet Putin, der dengang var agent for KGB, magt og været med til at skjule hans identitet som KGB-agent.

Se også: Putins hemmelige Stasi-fortid afsløret

Putins gamle Stasi-id er udstyret med hans egen underskrift. Det blev fundet i Stasis arkiver, hvor det har ligget i næsten 30 år. Foto: Ritzau Scanpix
Putins gamle Stasi-id er udstyret med hans egen underskrift. Det blev fundet i Stasis arkiver, hvor det har ligget i næsten 30 år. Foto: Ritzau Scanpix

Man ved næsten intet om, hvad Putin lavede, da han arbejdede for KGB i Dresden i Østtyskland. Sikkert er det, at han beskæftigede sig med spionage, og rygter siger, at at han overvågede politiske afhoppere fra Sovjetunionen. Andre rygter går på, at han rekrutterede udlændinge, der arbejdede i Dresden, til KGB. Ingen af rygterne er dog officielt bekræftet.

134 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere