Putin presset af vestlig propaganda-krig

Krigen i det østlige Ukraine er blevet en regulær propagandakrig, hvor vesten og Rusland kæmper en kamp om information og misinformation

Det ville  være fuldstændig vanvittigt at sende tungt artilleri til det østlige Ukraine, som Rusland beskyldes for, når man lige har afsluttet forhandlinger på topplan i Minsk mellem Putin og Vesten, mener ekspert. (Foto: AP)
Det ville være fuldstændig vanvittigt at sende tungt artilleri til det østlige Ukraine, som Rusland beskyldes for, når man lige har afsluttet forhandlinger på topplan i Minsk mellem Putin og Vesten, mener ekspert. (Foto: AP)

Under 24 timer før den nyligt indgåede fredsaftale mellem Ukraine og de prorussiske seperatister skal træde i kraft fortsætter kampene med uformindsket styrke i det østlige Ukraine.

Det samme gør propagandakrigen.

Senest udtalte en talskvinde for det amerikanske udenrigsministeriums, at den russiske præsident Putin har flyttet store mængder tunge våben til det østlige Ukraine i løbet af denne uge. Våben der netop nu bliver benyttet i kampen om den strategisk vigtigt placerede ukrainske by Debaltseve.

Men informationerne fra amerikanske, russiske og ukrainske kilder er langt fra troværdige, lyder det fra Ukraine-kender, Philip Sviatchenko.

Se også: Porosjenko: Oprørere angriber fredsaftale

En massiv informationskrig
Han peger på, at krigen er gået ind i en fase, hvor propaganda er blevet et lige så vigtig våben.

- Lige nu foregår der en massiv informationskrig med omdrejningspunkt i Ukraine. Der sker det samme, som vi ser i mellemøsten, hvor ISIS har haft stor effekt af deres voldsomme propagandavideoer, siger Philip Sviatchenko, der netop er vendt hjem fra det krigshærgede land efter at have rejst på tværs af Ukraine for at lave radiodokumentaren 'Hallo Ukraine - nogen hjemme?' for DR P1.

Han læser dagligt nationale ukrainske, russiske og amerikanske medier og er velorienteret om situationen i regionen.

- Russiske medier har hele tiden benægtet, at der regulære russiske styrker i Ukraine, men kalder dem i stedet frivillige. Ukrainske og vestlige medier skriver derimod, at det er russiske styrker. Men vi mangler klare beviser.

- Jeg stiller mig for eksempel uforstående over, at de vestlige magter endnu ikke har fremlagt konkrete beviser for, at det er regulære russiske styrker, der er til stede i det østlige Ukraine, siger Philip Sviatchenko, der er født i Ukraine, men opvokset i Danmark.

Ukraine: Ulven kommer
Den holdning deler Jon Kyst, ph.d. i russisk og lektor på Danish Institute for Study abroad.

- Ukraine er drengen der råber ulven kommer. De har en taktisk interesse i at piske en stemning op, fordi det fremstiller russerne som en aggressive part i konflikten, siger Jon Kyst.

- Vi skal være enormt skeptiske, når vi har med krig at gøre, for sandheden er det første offer. Russerne konsoliderer formentlig deres position i Østukraine og ukrainerne er forståeligt nok nervøse for, hvad russerne har gang, siger han.

Se også: Rusland afviser løfte om at løslade ukrainsk pilot

Til midnat starter fredsaftalen, der blev forhandlet på plads af Tysklands kansler Angela Merkel og den franske præsident François Hollande med præsident Putin. Derfor kan de mulige forstærkninger i det østlige Ukraine ses som en defensiv manøvre.

- Indtil videre har vi ikke belæg for andet end at konkludere, at det er andet end en defensiv oprustning, siger Jon Kyst.

Russisk befolkning holdes i uvidenhed
Historierne i de vestlige medier bunder i høj grad i, at medierne i den vestlige verden holder magthaverne i en kortere snor, end de har i Rusland, påpeger Philip Sviatchenko.

- Men det er vigtigt at være opmærksom på, at medierne i de vestlige demokratier straffer de politiske beslutningstagere. Det så man blandt andet i Vietnamkrigen, det samme med Afghanistan og Irak, hvor den kritiske mediedækning spillede en central rolle i krigene, fordi det skabte en stor offentligdebat.

Putin er kendt for at lade sig fotografere i bar overkrop, mens han opholder sig i naturen. Foto: AP: Dmitry Astakhov. Samfund - 13. feb. 2015 - kl. 12:07 Medier: Putins muskler var størst

- I de russiske medier er det anderledes. I Rusland er groft sagt 40 millioner ud af 100 millioner, der udgør 'middelklassen'. Derudover er der 100 millioner der bor mere eller mindre i rurale områder i små byer, hvor man mere eller mindre får alle sine informationer fra statskontrollerede tv-kanaler. Så her tegnes der et andet billede af verden.

- I Rusland kan befolkningen altså ikke presse beslutningstagerne på samme måde, som de kan i vesten. Den russiske befolkning holdes i uvidenhed om blandt andet tabene af russiske liv i Ukraine, lyder analysen fra Sviatchenko.

Se også: Talsmand: 100 kampvogne kørte ind i Ukraine under forhandlinger

Han betvivler kraftigt, at de nyligt indrykkede styrker der rapporteres om i det østlige Ukraine kommer efter ordrer fra Putin:

- Det ville jo være fuldstændig vanvittigt at godkende at sende tungt artilleri til det østlige Ukraine, når man lige har afsluttet forhandlinger på topplan i Minsk mellem Putin og Vesten.

Krisen i Ukraine startede i marts 2014, da Rusland annekterede Krim. Siden har kampene spredt sig til det østlige Ukraine, hvor hårde kampe hærger.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere