Putins undersåtter i rubel-panik

Frygt for kollaps: Valutakursen er raslet ned, og fastfrysning af bankkonti kan blive næste skridt

Putin: - Det er Vestens skyld. (Foto: AP)
Putin: - Det er Vestens skyld. (Foto: AP)

Russere stormede onsdag butikker og specialsupermarkeder efter katastrofale fald i valutakursen, der nu får alvorlige konsekvenser for priserne på importerede varer.

Ganske vist var rublen sent på dagen, Moskva-tid, steget pænt, men tidligere på ugen faldt den 20 pct.

Landets stærke mand, Vladimir Putin, skyder foreløbig skylden på blandt andet Vestens sanktioner.

Priser stiger torsdag
Blandt stederne med kø var Ikeas varehuse. Den svenske møbelgigant har bebudet, at priserne sættes markant op fra torsdag.

I talen lovede Putin ny fremgang i løbet af få år. (Foto: AP/Pavel Golovkin) Samfund Prostituerede giver Putin en lektion

Også biler og hårde hvidevarer forsøger velstillede russere med penge på kontoen at få fingre i, før valutakrisen muligvis også fører til bankrestriktioner, hvor private konti fastfryses.

Tirsdag lukkede blandt andet Apple for online-handel i rubler.

 

Husker bankerotten
En kvinde i Ikea-køen, Aljona Korsuntseva, siger til AP, at situationen vækker dårlige minder om statsbankerotten i Rusland i 1998.

– Mange mennesker hiver kontanter ud fra deres bankkonto. Vi vil sikre os selv, hvis det bliver lige så slemt som dengang.

Krisen er fremkaldt af årets store prisfald på olie, en af Ruslands vigtigste eksportvarer, og forstærkes af vestlige sanktioner i kølvandet på Ukraine-krisen.

Se også: Økonom: Sanktioner og lav oliepris rammer presset Putin

Senere på ugen kan presset øges, når præsident Obama underskriver nye sanktioner,

Farlig situation
Herhjemme siger chefstrateg i Dansk Bank, Frank Øland til Ritzau, at Rusland står på randen af et økonomisk kollaps.

Politik Chefstrateg: Rusland er på randen af økonomisk kollaps

Samme vurdering lyder i Moskva fra den ledende finansavis Vedomosti, der skriver på lederplads:

– Det er en meget farlig situation, og vi er kun få dage fra et totalt stormløb på bankerne.

Kursen på rubler er raslet ned. (Foto: AP)
Kursen på rubler er raslet ned. (Foto: AP)

Mange forbrugsgoder for mere velstillede russere er importerede. Krisen får derfor også konsekvenser for store vestlige lande som Tyskland og Frankrig, der har udbredt samhandel og finansielle bånd. Også den danske landbrugseksport er hårdt ramt ligesom Carlsberg, der har store interesser i Rusland.

Om Putins taktik med at placere ansvaret hos Vesten siger Frank Øland fra Danske Bank.

– Det fjendebillede vil nok kun vare et stykke tid. Vi kommer til at se, at det vil gøre rigtig ondt på den almindelige russer og dermed ramme Putins popularitet.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer