Rådet for Sikker Trafik: - Et særligt problem med varevogne

Ekstra Bladet har den seneste uge berettet om varevogne fra GLS og Nemlig.com, som bruger nødsporet, hvis der er kø på vejen. Rådet for Sikker Trafik er opmærksomme på, at der er et problem med varevogne

Det har aldrig været sjovt at sidde i kø. Og nogle har måske siddet og fantaseret om at køre over i det tomme nødspor.

Men de fleste af os lader heldigvis være. Det samme kan dog ikke siges om kurrérbiler fra GLS og Nemlig.com. Det har Ekstra Bladet kunne berette den seneste uge.

Du kan læse historierne her:

Tre gange så mange farlige ulykker
Rådet for Sikker Trafik kan ikke kommentere konkret på sagerne eller på deciderede kurrer-vogne.

Men ifølge Jesper Hemmingsen, specialkonsulent for Rådet for Sikker Trafik, så kan de se, at særligt varevogne har problemer med at overholde færdselsloven.

- DTU har lavet en undersøgelse, som viser, at varebiler er tre gange så ofte med i trafikulykker, hvor folk kommer til skade, som normale personbiler, lyder det fra Jesper Hemmingsen, som henviser til en undersøgelse fra DTU om risiko i trafikken.

Kører mere chancebetonet
Netop derfor har DTU fokus på særligt varebiler, og er de indledende runder til en undersøgelse, som skal klarlægge, hvorfor varebiler i højere grad er med i alvorlige ulykker.

- I spørgeundersøgelser, kan vi se, at kørere af varebiler sjældnere bruger sele end folk i personbiler. De svarer, at de i højere grad kører for stærkt, er mere uopmærksomme, og kører chancebetonet, hvilket f.eks. kan være at køre ud i nødsporet.

Et nyt problem
Varebilernes uansvarlige kørsel er først noget, de hos Rådet for Sikker Trafik er blevet rigtig opmærksomme på inden for de senere år. En undersøgelse

- For 20 år siden fyldte personbiler klart mest i ulykker. Og der har derfor været mange af kampagner været fokuseret på personbiler. Nu har vi gjort noget ved det problem. Så var fokus på cykler, og nu kan vi se med den her undersøgelse, at det er varebiler, som har problemet.

Jesper Hemmingsen pointerer desuden, at stigningen i antallet af ulykker med varebiler kan skyldes, at der simpelthen er kommet mere kørsel med varebiler.

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB